Annonce
Musik

Beck spillede på Northside sidste år. I 2018 vender han tilbage

Det ligger også fast, at Diplo, Thundercat og Rhye spiller på festivalen næste år.

Beck spillede på Northside i 2016, og året forinden var han på Smukfest i Skanderborg. Foto: Martin Lehmann

Den 47-årige amerikanske rock- og popstjerne Beck vender tilbage til Northside. Når han til næste sommer giver koncert, vil det være blot to år siden, han senest optrådte på festivalen, der ligger i Ådalen i Aarhus.

I 2016 spillede han nummeret "Dreams", som siden blev en del af albummet "Colors", som udkom for nylig. Pladen fik fire stjerner i Jyllands-Posten og hører til blandt amerikanerens mest poppede.

For forgængeren, "Morning Phase", som udkom i 2014, modtog Beck prisen for årets album til den prestigefyldte musikprisfest Grammy Awards i USA.

Derudover offentliggør Northside, at Diplo, Thundercat, Rhye og Jimmy Eat World spiller til arrangementet i 2018.

Mens den amerikanske dj og producer Diplo har scoret verdenshit som en del af Major Lazer og i samarbejder med blandt andre M.I.A. og Justin Bieber, hører Thundercat fra USA til blandt de mest anerkendte bassister.

Han har udgivet album i eget navn, senest det vellykkede "Drunk", og han har som instrumentalist og/eller producer arbejdet sammen med såvel Erykah Badu som Kendrick Lamar, Flying Lotus og Michael McDonald. Som solist blander han funk, hiphop, jazz og rock sammen til et særegent groovy og til tider humoristisk udtryk.

Northside har tidligere annonceret store navne som blandt andre den islandske popkunstner Björk og amerikanske rockbands som A Perfect Circle, Queens of the Stone Age og The National samt sangskriveren Father John Misty, ligeledes fra USA.

Blandt de danske navne er Nik & Jay, Dizzy Mizz Lizzy og C.V. Jørgensen.

Northside foregår i 2018 den 7.-9. juni og billetsalget er i gang.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: 80 klager over Northside er 80 for mange
Brian Nielsen
Jeg vil gerne slå fast, at Aarhus Kommune på ingen måde er faldet på halen for Northside, men at vi som festival er underlagt en række lydmæssige og lovmæssige krav, som vi overholder til punkt og prikke.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her