Rasende Pittelkow om annoncør-flugt: Et historisk angreb

Dagen igennem har chefredaktøren for Den Korte Avis, Ralf Pittelkow, kunne følge strømmen af annoncører, der har vendt hans netmedie ryggen.

Én efter én har flere end 12 virksomheder – herunder Nordea, Spies og Ikea – besluttet, at de ikke længere vil have deres annoncer vist på Pittelkows omstridte hjemmeside, som han driver sammen med sin hustru Karen Jespersen.

En udvikling, som Ralf Pittelkow er dybt rystet over:

»Det er et fuldstændig uhørt angreb på ytringsfriheden, vi oplever her. Fuldstændig uhørt! Det er historisk enestående,« siger han til Jyllands-Posten.

#StopFundingHateDK og er en dansk pendant til et lignende britisk initiativ.

Ralf Pittelkow forudser imidlertid, at kampagnen kan få alvorlige konsekvenser. Han frygter eksempelvis, at hele balancen i mediebilledet kan blive sat over styr, hvis virksomheder begynder at udvælge deres annoncepartnere ud fra hvilke politiske holdninger, de ikke bryder sig om. I yderste konsekvens, kan det føre til, at mediebilledet bliver mindre differentieret, mener han.

»Så har man fuldstændig overskredet de spilleregler, der har været gældende indtil videre. For at vi kan opretholde en passende balance i vores medieverden, så er det meget, meget vigtigt, at annonceplaceringer er apolitiske,« argumenterer Pittelkow.

Han mener kun, at virksomheder skal sætte grænsen ved medier eller hjemmesider, der overtræder loven.

Men er enhver virksomhed ikke frit stillet til at annoncere, hvor de vil?

»Jo, jeg vil ikke anfægte, at virksomhederne må placere deres annoncekroner, hvor de vil,« siger han.

Men det er slet ikke sagens kerne, fortsætter. Sagens kerne er – ifølge Pittelkow – at virksomhederne »dramatisk overskrider« de gængse spilleregler på annoncemarkedet, hvor placering af reklamer normalt er en relativt apolitisk affære.

»Vi er en avis, der i vores holdninger og vores artikler repræsenterer en meget stor del af den danske befolkning. Og så beslutter nogle mennesker på Facebook at lave en organiseret kampagne imod os, og så skider virksomhederne – undskyld udtrykket – grønne grise, når de bliver kontaktet af diverse pressionsgrupper,« siger Ralf Pittelkow.

»Det har historisk rækkevidde det her,« fortsætter han og forudser »fuldstændig uoverskuelige forhold« for den frie presse, hvis virksomheder begynder at gå medier igennem med forstørrelsesglas, inden de indrykker annoncerer.

Men hvorfor ville det være problematisk?

»Det ville være uhyggeligt for ytringsfriheden. Det er et angreb på ytringsfriheden. Hvis virksomheder begynder at bruge så meget pincet, så bliver det meget svært at drive en fri presse i Danmark.«

Pittelkow ved ikke, hvem der har startet kampagnen mod Den Korte Avis, og det interesserer ham heller ikke. Han formoder, at personerne er »helt uden for pædagogisk rækkevidde.«

Hvad bygger du det på?

»Ikke på noget. Ikke andet end hvad jeg kender til sådan noget Facebook-debat.«

De fleste virksomheder køber i dag annoncer i annoncepakker via såkaldte mediebureauer. Virksomhederne har derfor næppe aktivt tilvalgt,  Den Korte Avis, men nu har en lang række annoncører til gengæld aktivt fravalgt mediet.

Det er uklart, hvor store økonomiske konsekvenser, det får for Den Korte Avis. Men ifølge Pittelkow vil annoncør-flugten »helt indlysende« kunne mærkes:

»Vi kan ikke sige noget om den økonomiske betydning eller indflydelse på vores medie endnu. Den vil vise sig. Men intet medie er interesseret i at miste annoncører. Det er klart,« siger han.

Den Korte Avis gik i luften i 2012 og har siden da opbygget et betydelig læserskare ikke mindst takket være sociale medier. Ud over indtægter fra annoncer og private bidrag modtager Den Korte Avis knap 149.000 kroner i mediestøtte i år. Mediet er ikke tilmeldt Pressenævnet og er dermed ikke forpligtet til at overholde de presseetiske regler. Det fik i 2015 Dansk Journalistforbunds formand til at kritisere, at mediet fik mediestøtte.

Dén debat vil Ralf Pittelkow ikke gå ind i på nuværende tidspunkt, oplyser han.