Pengene vælter ind til lukningstruet butik: »Det ser ud, som om vi har fået det mirakel, jeg bad om«

Hverdagens superhelte er kommet tegneserieklenodiet Fantask til undsætning med donationer på næsten en halv mio. kr.

Artiklens øverste billede
Fantask, der kalder sig for Galaksens ældste tegneserieforretning, åbnede i 1971 som specialforretning. Arkivfoto: Polfoto/Finn Frandsen

Lad det være sagt med det samme. Der er stadig uvist, om der efter den 29. juni 2019 vil blive langet tegneserier over disken i Pisserenden. Men der er håb.

Onsdag meddelte bog- og spilforretningen Fantask sine kunder, at man til sommer må dreje nøglen om på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Teglgårdstræde i København. Nødråbet fik straks gamle og nye kunder til at komme omsætningen til undsætning med en internetindsamling.

Mange bække små er i skrivende stund løbet op i 454.000 donationskroner til fordel for forretningens overlevelse. Og i weekenden væltede der 70 postbestillinger ind fra netkunder. En mulig handelsrekord, som end ikke de travle juledage kan hamle op med.

»Det ser ud, som om vi har fået det mirakel, jeg bad om,« siger Fantask’ indehaver, Marit Nim, forsigtigt.

Det her er helt vildt fantastisk mirakuløst. Men hvis folk glemmer os igen om et halvt år, kan vi have nye problemer.

Marit Nim, indehaver af Fantask

Hun fik først besked om indsamlingen, efter den blev iværksat, og har sat sin revisor til at hitte rede i reglerne. Lige nu ved hun ikke, hvor stor en del af kapitalindsprøjtningen, Fantask i sidste ende kan håbe på at få del i. Men indsamlingen betyder, at Marit Nim kan afbetale på sin momsgæld her og nu.

»Jeg tror, jeg er rimelig sikker på, at det betyder, vi ikke lukker den 29. juni. Men der er stadig det issue, at lokalerne formentlig skal sælges. Det kan være, at vi bliver nødt til at være et andet sted,« siger hun.

Hun er nervøs for kundegrundlaget, hvis hun må flytte uden for byen for at kunne betale lokalerne. Omvendt tror hun, kunderne vil blive kede af, hvis Fantask bliver en rendyrket netbutik. Allerhelst ville hun selv købe de to etager, men det er der ingen udsigt til at få råd til.

Hvad ville det koste?

»Det ved jeg ikke. Det ville komme an på en vurdering. Men vi taler nok adskillige millioner, tror jeg.«

De er Fantask’ oprindelige ejere, der ejer og nu gerne vil sælge lokalerne, siger Marit Nim. De har ifølge indehaveren været meget tålmodige i en årrække, hvor omsætningen er gået den forkerte vej. Da Marit Nim til sidst måtte indrømme, at hun ikke kunne vende udviklingen, blev de i fællesskab enige om at sætte en slutdato.

»Jeg tror, problemet er, at det for mange er lettere bestille på nettet, og så er det måske ikke vores hjemmeside, de er kommet ind på. Hvis vi skal være helt ærlige, kan vi aldrig konkurrere prismæssigt med sådan nogle som Amazon. Mange har nok lige så stille hen ad vejen glemt, at de kunne lide os, og at vi lå her. Det lader til, at de alle sammen nu har besluttet sig for at demonstrere, at de stadig elsker os og gerne vil beholde os,« siger Marit Nim, der har fyldt sin kalender med møder for den kommende uge.

Hun er nemlig blevet kontaktet af adskillige hjælpsomme mennesker, der vil drøfte samarbejder og rådgive om, hvordan Fantask kan blive bedre til at reklamere for sig selv og få livet tilbage i forretningen.

Marit Nim føler dog allerede, hun har forsøgt sig med alt, hun overhovedet kunne komme i tanke om.

Hvor stor er din gæld?

»Det vil jeg helst ikke udtale mig om. Den, jeg har lige nu, er ikke så stor, for jeg har lige været inde og betale af på den. Men den næste post falder den 1. marts, og så er den stor igen,« siger hun og fortsætter:

»Det er også derfor, det her er helt vildt fantastisk mirakuløst. Men hvis folk glemmer os igen om et halvt år, kan vi have nye problemer. Vi har brug for, at de bliver ved at komme og støtte os bare en gang i mellem. Vi ligger lige netop langt nok væk fra strøget til, at nye kunder ikke nødvendigvis falder over os. Det gør det svært. Dengang, der ikke var internet og andre butikker, var der lidt mere undergrund-buzz om, hvor man gik hen for at finde de her varer

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.