Fortsæt til indhold
USA

#22 og #24: Præsident fik comeback

Grover Cleveland var genganger som præsident med fire års mellemrum.

Grover Cleveland sad to gange på præsidentposten med fire års mellemrum.

Hvad end du gør, så fortæl sandheden.

Han var både USA's 22. og 24. præsident og var præsident fra 1885-1889 og 1893-1897.

Han er den eneste, der er vendt tilbage som præsident efter fire års pause fra posten.

"Fortæl sandheden"

Grover Cleveland var den første demokratiske præsident efter den amerikanske borgerkrig, der sluttede i 1865.

Som præsident forsøgte han at lave administrative forbedringer og bekæmpe partikorruption.

Han er kendt for citatet "Hvad end du gør, så fortæl sandheden," som han engang skrev i et telegram til sin ven og demokratiske kollega, Charles W. Goodyear.

Slået af republikaner

I 1881 blev han valgt som borgmester i Buffalo, og året efter blev han guvernør i New York.

Han er som den eneste præsident nogensinde blevet gift i Det Hvide Hus, hvilket han blev i 1886.

Grover Cleveland genopstillede ved valget i 1888, men blev slået af republikaneren, Benjamin Harrison, der fik flest valgmandsstemmer.

Sikrede posten

Men fire år senere, i 1892, blev han igen valgt som præsident.

Året efter Grover Cleveland blev valgt, gik USA over til guldmøntfoden, og senere forsøgte han at bekæmpe strejkende jernbanearbejdere med den begrundelse, at postbesørgelsen skulle sikres.

Efter Grover Cleveland forlod Det Hvide Hus, levede han som pensioneret i New Jersey.

Han døde i 1908.