#15: Præsident pustede til borgerkrigen

I 1850'erne var slavespørgsmålet på alles læber, og mange håbede, at USA's 15. præsident, James "Old Buck" Buchanan var manden, der kunne afværge den spirende nationale krise, som den hidsige diskussion var ved at udvikle sig til.

Men håbet forduftede hurtigt.

Under James Buchanans administration rev Amerikas Konfødererede Stater sig løs, og da han forlod sit embede, stod USA på randen af en borgerkrig.

Derfor er James Buchanan - der i øvrigt er den eneste præsident, der aldrig blev gift - af mange historikere anset for at være en af de værste præsidenter, USA har haft.

"Uanset hvad resultatet bliver, skal jeg bære i min grav den bevidsthed, at jeg i det mindste ville mit land godt," sagde han i en tale i Kongressen den 8. januar 1861 - kun tre måneder før, han forlod Det Hvide Hus.

Det perfekte kompromis

James Buchanan var ellers på papiret den perfekte afløser for den foregående præsident, Franklin Pierce.

Før sit præsidentembede havde han været en velanset politiker og succesfuld advokat, og i den sidste tid op mod sit kandidatur havde han været udstationeret som USA's ambassadør i Storbritannien.

James Buchanan var dermed ikke blevet fanget i den hjemlige politiske krydsild, og han blev derfor af mange anset for at være et godt kompromis mellem de to sider af slavediskussionen.

Ingen herre ud over loven

I realiteten endte James Buchanan dog med at blive kritiseret for ikke at gøre nok for at forhindre, at den konflikten mellem Nord- og Sydstaterne voksede sig større.

Og da Sydstaterne endelig rev sig løs og dannede Amerikas Konfødererede Stater, var James Buchanans svar, at løsrivelse fra unionen nok var ulovligt, men at krig for at stoppe en løsrivelse også var ulovligt.

"Jeg anerkender ingen herre ud over loven," var den gamle advokats mantra.

Utilfredshed og splittelse

James Buchanans måde at føre politik på førte til utilfredshed internt i Det Demokratiske Parti, og især en langstrakt diskussion med den demokratiske senator Stephen A. Douglas fyldte meget.

Da James Buchanan i 1861 forlod Det Hvide Hus, havde han derfor både folkestemningen og en stor del af Det Demokratiske Parti imod sig.

Splittelsen i partiet førte samtidig til, at vejen var banet for at en ukendt advokat fra det nystartede Republikanske Parti, Abraham Lincoln, kunne tage næste tørn.

Forlod aldrig hjemmet

Og selv om et komfortabelt otium ventede James Buchanan i hjemmet i Pennsylvania, blev hans sidste år svære.

Han fik en stor del af skylden for den amerikanske borgerkrig, og hans portræt måtte fjernes fra sin plads i United States Capitol for at undgå hærværk og vandalisme.

I 1866 - et år efter krigen endte - udgav James Buchanan en bog, der fortalte hans side af historien. Men den blev i det store hele ignoreret af befolkningen.

Frem til sin død i den 1. juni 1868 tog James Buchanan kun mod besøg fra nære venner, og han forlod kun meget sjældent sit hjem.