#10: Et eksempel at følge
John Tyler var på mange måder en yderst kontroversiel præsident.
Andrew Johnson, Chester A. Arthur, Theodore Roosevelt, Calvin Coolidge, Harry Truman og Lyndon Johnson har alle meget at takke USA's 10. præsident, John Tyler, for.
Havde det ikke været for ham, er det ikke sikkert, at nogen af de seks nævnte herrer ville være blevet præsident.
John Tyler har, siden han blev indsat som præsident i 1841, nemlig dannet skole for, hvem der overtog præsidentembedet, hvis den siddende præsident døde i embedet.
Mange kontroverser
Det var bestemt ikke alle, der var enige i den disposition. Det rørte dog ikke John Tyler, og han fik hurtigt sig selv indsat som den 10. præsident.
John Tyler var, ligesom USA's tredje præsident, Thomas Jefferson, uddannet advokat fra College of William and Mary. Han var meget loyal over for den amerikanske forfatning og stillede den højere end partipolitik.
Det skulle komme til at føre til en del kontroverser i John Tylers periode som præsident, der sluttede i 1845.
Veto på veto
Den største kontrovers kom, da John Tyler nedlagde veto mod en ny banklov. Med loven ville der blive oprettet en national bank med filialer i mange af staterne.
Det, mente John Tyler, var et nationalistisk angreb mod staterne, og derfor nedlagde han veto mod forslaget.
Det kuriøse var, at forslaget var stillet af John Tylers eget parti, The Whig Party, men det rørte ikke præsidenten. Efterfølgende blev en lignende lov stemt igennem Kongressen, men lige lidt hjalp det.
John Tyler nedlagde også veto mod den nye lov.
Alle ministre trak sig
Det blev for meget af det gode for hans partikammerater. Foruden at ekskludere præsidenten fra partiet, trak samtlige af hans partifæller sig fra regeringen.
Kun udenrigsminister Daniel Webster blev på sin post, men det var kun fordi, at han var midt i meget følsomme forhandlinger med Storbritannien om nye grænsedragninger.
Dette skete to år inde i John Tylers periode som amerikansk præsident.
Ofrede sig selv
John Tyler endte med at trække sig fra valgkampen om præsidentposten i 1844. Han var oppe imod Henry Clay fra hans eget gamle parti, The Whig Party, samt demokraten James Polk.
Henry Clay havde været en af de centrale figurer i The Whig Party, som havde fået præsidenten smidt ud, og bitterheden over det forløb gjorde, at John Tyler ikke stillede op.
Han var bange for, at James Polk og ham selv ville dele stemmerne og dermed bane vejen for ærkerivalen.
Derfor trak John Tyler sig fra valgkampen, da han ikke ville være årsagen til, at Henry Clay vandt valget.