#7: Præsident dræbte mand i gentlemansduel
Præsidents iltre temperament havde nær kostet ham livet.
Andrew Jackson, USA's syvende præsident havde et hidsigt temperament, og udfordrede ofte modstandere til dueller.
Det var ved at koste ham livet i 1806, 23 år før han satte sig i præsidentstolen.
Han var blevet uenig med Charles Henry Dickinson om et hestevæddeløb, og de aftalte derfor en duel.
Tæt på hjertet
Hans modstander affyrede sin pistol og ramte kun 2,5 centimeter fra den kommende præsidents hjerte.
Det fik dog ikke Andrew Jackson til at vakle.
Tror de, jeg er sådan et fjols, at jeg mener, jeg er egnet til at være de Forenede Staters præsident?Andrew Jackson.
Han blev stående, løftede sin pistol, affyrede men skød forbi.
Blødte ihjel
Hårdt såret ladede han sin pistol igen og sendte en fuldtræffer mod sin modstander.
Det blev fatalt for Charles Henry Dickinson, der blødte ihjel under store smerter.
Andrew Jacksons temperament var til større nytte i den amerikanske hær.
Inddrage indianerland
I 1812 erklærede USA den tidligere koloniherre Storbritannien krig, De Forenede Stater var bl.a. fortørnede over, at briterne blandede sig i indianer-spørgsmålet.
Briterne modsatte sig nemlig De Forenede Staters planer om at inddrage de amerikanske indianers landområder.
I 1814 blev Jackson udnævnt som general for de amerikanske styrker og samme år slog han Creek-indianerne i et stort slag om landområder.
Ingen planer om præsidentjob
Det blev begyndelsen til den endelige sejr over de amerikanske indianere og kort efter i 1815 blev også briterne slået tilbage.
I spidsen for sejren stod bl.a. general Andrew Jackson, USA's syvende præsident.
Der er dog intet der tyder på, at han havde planer om præsidentembedet.
Ikke egnet som præsident
"Tror de, jeg er sådan et fjols, at jeg mener, jeg er egnet til at være de Forenede Staters præsident? Nej, Hr.; jeg ved, hvad jeg egner mig til, jeg kan styre et kompagni mænd med hård hånd, men jeg er ikke egnet til at være præsident." Sådan sagde han eftersigende ved frontlinjen i New Orleans.
Det amerikanske folk fandt ham dog egnet.
For i 1829 indtog han præsidentkontoret.