Fortsæt til indhold
USA

#11: "Hvem er James K. Polk?"

Den 11. præsident var en uventet kandidat, der overhalede de andre indenom.

Der var ingen, der så det komme, da James K. Polk på det demokratiske konvent i 1844 accepterede opgaven som partiets præsidentkandidat.

Den 8. præsident, Martin Van Buren, var favorit, men da han kom i unåde, opfordrede han sine delegerede til at støtte James K. Polk, der egentlig var kandidat til posten som vicepræsident.

Ingen præsident, som udfører sin pligter trofuldt og samvittighedsfuldt kan have fritid.
James Knox Polk

De delegerede fulgte hans råd, og Polk blev demokraternes kandidat.

1.600.000 ekstra kvadratkilometer

"Hvem er James K. Polk?" spurgte tilhængere af det opponerende Whig-parti retorisk.

Svaret var, at han var kandidaten, der stod for landets udvidelse. En ambition som bl.a. resulterede i krigen mod Mexico i fra 1846 til 1848.

Mod enden af sin ene præsidentperiode havde han udvidet landets samlede territorium med 1,6 mio kvadratkilometer.

"Ingen præsident, som udfører sine pligter trofuldt og samvittighedsfuldt kan have fritid," sagde James Polk, der var kendt som en målsat og principfast præsident.

Besvarede ikke slaverispørgsmålet

Ud over den store territorielle udvidelse huskes Polk også for, at han ikke ville røre ved spørgsmålet om, hvorvidt slaveriet skulle tillades i de nyvundne territorier mod vest.

Et spørgsmål som også kom til at præge USA i årene, efter han sad som præsident.

Selv arvede James Polk i alt 20 af sin fars slaver og dertilhørende bomuldsplantage.

Efter sin død i 1849 overlod han plantagen og slaverne til sin kone, Sarah Childress Polk.

Men efter hendes død, ville han, at de skulle frigives.