#19: Præsident valgt med én stemme
USA's 19. præsident, Rutherford B. Hayes, vandt præsidentposten ved det mest omstridte valg.
Rutherford B. Hayes er nummer 19. i den amerikanske præsidentrække.
Han var republikaner og opstillet ved præsidentvalget i 1876. Men selvom demokraternes repræsentant, Samuel J. Tilden, fik langt flere stemmer ved valget, formåede Rutherford B. Hayes alligevel at vinde.
Det er hele landets gode folks ønske, at lokalpatriotisme som et faktum i vores politik burde forsvinde.
Han vandt med én enkelt valgmandsstemme - 185 mod 184 - afgivet af en valgkommission, som Kongressen nedsatte på grund af uregelmæssigheder ved valgene.
Afsluttede besættelse
Rutherford B. Hayes afsluttede i 1877 besættelsen af Sydstaterne, som var sat ind ved Den Amerikanske Borgerkrig i 1865 med Nordstaternes sejr.
"Det er hele landets gode folks ønske, at lokalpatriotisme som et faktum i vores politik burde forsvinde," udtalte Rutherford B. Hayes i sin fjerde, årlige tale til USA's Kongres.
Inden han blev præsident, udtalte Rutherford B. Hayes, at han kun ville være præsident i en valgperiode og aftrådte dermed i 1881. Han døde i 1893.
Burde skalperes
I årene før Rutherford B. Hayes' politiske karriere arbejdede han som advokat og militærmand.
Inden han af republikanerne i Cincinnati blev udpeget til Repræsentanternes Hus, kæmpede han i den amerikanske borgerkrig. Han accepterede nomineringen, men nægtede at deltage i valgkampagne.
Ifølge Rutherford B. Hayes burde man nemlig som kampklar officer blive skalperet, hvis man i krisetider valgte at opgive sin stilling.