Medie: Islamisk Stat fejrede flystyrt som et angreb

Efterretningstjenester mener at have hørt militante prale over, at de fik russisk fly til at styrte ned.

Militante islamister har angiveligt fejret, at det lykkedes dem at få et fly til at styrte ned over Sinai-halvøen i Egypten for en uge siden.

Ifølge NBC News har vestlige efterretningstjenester opsnappet samtaler mellem medlemmer af den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat, der praler over at have fået flyet til at styrte med 224 dræbte som konsekvens.

- De fejrede det tydeligvis, siger en anonym embedsmand til NBC News.

Der skulle også være blevet opfanget samtaler mellem militante, hvor det kommer frem, hvordan flyet blev angrebet. Men de samtaler ønsker kilderne over for NBC News ikke at afsløre indholdet af.

Tidligere har anonyme kilder sagt til flere internationale medier, at meget tyder på, at en bombe blev placeret i flyets lastrum, inden det lettede fra lufthavnen i Sharm el-Sheikh på den sydlige del af Sinai-halvøen i Egypten.

En kilde tæt på efterforskningen har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt til den franske tv-kanal France 2, at der på optagelser fra flyets sorte bokse kan høres en tydelig lyd af eksplosion under flyvningen.

Fredag fortalte efterretningskilder, at man havde gennemgået samtaler mellem militante op til flystyrtet, og at det her var kommet frem, at der var et større angreb under opsejling.

Ifølge NBC News er der tale om samtaler mellem medlemmer af gruppen Sinai Provinsen, der har svoret troskab til Islamisk Stats selvudråbte kalifat. Islamisk Stat tog hurtigt skylden for flystyrtet.

Spekulationerne om, at en bombe forårsagede flyulykken, tog for alvor fart onsdag, da Storbritannien indstillede alle flyvninger til og fra Sharm el-Sheikh, der er et populært turistmål.

Fredag fulgte Udenrigsministeriet i Danmark trop og frarådede alle unødvendige rejser til området.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.