Medier: Bombe blev plantet i lastrum på russisk fly

Efterretningsfolk har angiveligt opsnappet samtaler mellem militante, der taler om at udføre angreb.

Artiklens øverste billede
Årsagen til flystyrtet i Sinai er endnu ikke klarlagt.

Britiske efterretningsfolk har angiveligt opsnappet samtaler mellem militante på Sinai-halvøen i Egypten, og det er denne korrespondance, der har fået briterne til i stigende grad at tro, at en bombe var skyld i lørdagens flystyrt i området.

Det erfarer flere britiske medier, herunder BBC og The Telegraph.

Ifølge The Telegraph har efterretningsfolkene efter lørdagens flystyrt fundet ud af, at ekstremister med forbindelse til Islamisk Stat har været ved at planlægge et storstilet angreb i regionen.

Avisen har sine oplysninger fra anonyme kilder, og det samme gør sig gældende for BBC. Begge medier skriver, at formodningen er, at en person har placeret en bombe i flyets lastrum lige inden takeoff i lufthavnen i Sharm el-Sheikh.

Kort tid senere styrtede flyet ned. Alle 224 personer - de fleste russere - om bord mistede livet.

Ifølge BBC har briterne endnu ikke udelukket, at der kan have været et teknisk problem med flyet, men det synes mere og mere usandsynligt, er vurderingen.

Ifølge The Telegraph er det de britiske efterretningstjenester MI5 og GCHQ samt deres amerikanske modstykker, der efter flystyrtet har gennemgået optagelser af kommunikation mellem kendte ekstremister i området.

Gennemgangen har afsløret ”snakkeri”, der i dagene op til styrtet peger i retning af et forestående angreb.

Ifølge The Times er der blevet kommunikeret mellem militante i Syrien, hvor Islamisk Stat står stærkt, og militante i Egypten.

Storbritannien valgte onsdag at indstille alle flyvninger til og fra Sharm el-Sheikh på grund af sikkerhedsbekymringer.

Fredag begynder man igen at flyve briter hjem fra området, men de må kun have håndbagage med. Deres kufferter vil blive fragtet separat.

Både den britiske premierminister, David Cameron, og USA’s præsident, Barack Obama, har offentligt sagt, at flyet kan have været udsat for et bombeangreb.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.