FN har dokumenteret næsten 3800 drab på civile i Ukraine

De fleste drab på civile under krigen i Ukraine er ifølge FN sket i de østlige regioner Luhansk og Donetsk.

Artiklens øverste billede
I Bucha hjælper franske efterforskere med at dokumentere og opklare drabene på civile. Foto: REUTERS/Valentyn Ogirenko/File Photo

Mindst 3778 civile er af FN dokumenteret dræbt i krigen i Ukraine, siden den russiske invasion begyndte i februar.

Det faktiske antal dræbte er dog sandsynligvis langt højere.

Det oplyser FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, og hendes kontor (OHCHR).

Af de dræbte er 1419 mænd, 929 kvinder, 97 drenge og 86 piger. Dertil kommer 1179 voksne og 68 børn, hvis køn det endnu ikke har været muligt at fastslå.

I de østlige regioner Luhansk og Donetsk er 2070 blevet dræbt. Heraf 1946 i områder under Ukraines kontrol og 124 i de områder, som kontrolleres af prorussiske separatister.

I andre regioner af Ukraine, deriblandt hovedstaden Kyiv, er 1708 civile blevet dræbt.

Oveni det er 4186 civile blevet såret i krigen, viser opgørelsen fra FN, der omfatter perioden fra den russiske invasion den 24. februar til midnat 17. maj.

- De fleste af de registrerede civile tab er forårsaget at brugen af eksplosiver med et bredt nedslagsområde inklusive beskydning fra tungt artilleri og våbensystemer med (samtidig, red.) affyring af flere granater samt missil- og luftangreb, skriver OHCHR.

Højkommissær Michelle Bachelet har tidligere oplyst, at hendes kontor blandt andet har modtaget ”troværdige anklager om, at russiske styrker har brugt klyngebomber i befolkede områder”.

OHCHR’s antagelse, om at det reelle drabstal er højere end de næsten 3800, skyldes forsinkelser i informationer fra nogle af de områder, hvor kampene mellem invasionsstyrkerne og de ukrainske styrker har været særligt hårde.

Eksempelvis i den sønderskudte havneby Mariupol i Donetsk-regionen samt i byerne Izjum i Kharkiv-regionen og Popasna i regionen Luhansk.

Alle tre steder er der ubekræftede påstande om adskillige drab på civile, som ikke indgår i FN’s opgørelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.