Hvor skal jeg spise i Vejle? Her er JP Vejles madanmeldelser
Der er masser af spisesteder i Vejle, men tænker du også nogle gange: Hvor skal jeg spise? Her guider vi dig til de bedste steder - og de steder, du ifølge vores anmeldere bør undgå.
Vores travle anmeldere har hen over de seneste måneder besøgt flere af byens restauranter - og her giver vi dig det store overblik.
Vi kommer både forbi Vejles svar på en turistfælde, byens bedste pizza og det, der kunne minde om en del af fitnessbevægelse.
Vi starter dog et andet sted. Nemlig hos PlanB, hvor der bl.a. var store roser til saucen.
»At en restaurant selv beskriver saucen som »vores anerkendte PlanB-sauce«, må siges at være modigt. Ærligt var vi begge skeptiske. Kunne restauranten leve op til det udsagn? Men no bullshit! Det er i min verden topklasse, når en restaurant tør komme med den slags løfter, og så rent faktisk lever op til det. Den sauce skal i den grad anerkendes,« skrev Morten Hohn i anmeldelsen.
Hanne Gasbjerg Hjulmand besøgte i starten af april stedet Tortilla Flats, hvor blev introduceret til begrebet »chili-villig.«
»Ingen dør af at brænde sine smagsløg af for en aften. Det kommer jo an på hvor chili-villig, man er, hvilket er et begreb på Tortilla Flats. Chili-villig,« skrev vores madanmelder.
Il Teatro er én af de mest velkendte restauranter i Vejle. Den bryster sig at at være byens ældste italienske spisested, og at den har et autentisk, italiensk køkken.
Men er det i virkeligheden tomme ord, og er restauranten Vejles svar på en turistfælde? Det giver Morten Hohn sit svar på i anmeldelsen.
Hun indrømmer det gerne. Hanne Gasbjerg Hjulmand har et ømt punkt for sushi. Meget ømt. Hun tog en sushi-hader med på Nara Sushi og tog efterfølgende store ord i sin mund: Nara Sushi laver verdens bedste sushi.
I april kårede brugerne af take away-porten Hungry Da’ Vica som byens bedste take away-sted. Det besluttede Morten Hohn sig for at undersøge.
»Mest af alt er det et skønt sammensurium uden anden identitet, end at det nok er, hvad der kan betegnes for alle kundernes favoritter. Måske er det i virkeligheden grunden til stedets popularitet - deres menukort er sammensat, så der er noget for enhver smag,« spekulerede anmelderen.
Læs her, om maden levede op til forventningerne.
»Bliver vi mere frelste eller lykkelige?«
Sådan spurgte Morten Hohn efter et besøg på The Buddha Bowl Project, der ifølge vores anmelder »bestemt har potentiale.«
»Det eneste jeg ønsker i dag er et ægte stjerneskud. Det er den perfekte frokostret. Det er dansk, det er sommer - selv på en grå regnvejrsdag i maj.«
Lykkedes det Hanne Gasbjerg Hjulmand at finde det bedste stjerneskud i Vejle? Læs med her.
Morten Hohn blev noget chokeret, da han satte tænderne i sin pizza. For han fik ikke, hvad han havde regnet med.
Her kan du læse, hvad der overraskede ham.
Sommerferie er også tid til drinks. Og hvor får man byens bedste? Det giver Hanne Gasbjerg Hjulmand sit bud på her.
En af Vejles kendte restauranter har fået nyt værtspar. Og det er slet ikke så ringe endda.
Læs den næsten seks-stjernede anmeldelse her.
Hanne Gasbjerg Hjuland følte sig lidt skyldig, da hun trådte ind på Steakeriet.
Det gør hun altid, når hun kommer på en steakrestaurant.
Og lad os da bare være ærlige. Det er da også meget 00’er-agtigt at tage på steakrestaurant. Bøfrestaurant.
Men da Hanne Gasbjerg Hjulmand og hendes medspiser forlod restauranten, var der - næsten - ikke nogle spor af skam tilbage i kroppen. Læs hendes begejstrede anmeldelse her.
De fleste, der holder af en god frokost, kender Remouladen.
Og hvis ikke, bør du unde dig selv et besøg på Vejles - og måske Danmarks - bedst beliggende restaurant. ’
Eller hvad?
Onde tunger vil nemlig sige, at niveuet er dalende. Vi har sendt Morten Hohn på Remouladen for at finde ud af, om det virkelig kan passe.
Hanne Gasbjerg Hjulmand er kontant i sin udmelding.
Hun slår op med det ikoniske spisested Conrads.
Hvorfor? Det kan du læse mere om her.
Helt ærligt.
Hvem kan ikke lide en hindbærsnitte?
Her på JP Vejle er vi endda så heldige at have adgang til en vaskeægte ekspert. Nemlig Hanne Gasbjerg Hjulmands far.
Hun tog derfor sin far med på jagt efter den bedste hindbærsnitte i byen. Hvor man får den henne, kan du læse her.
For nylig åbnede Enzo Carratú endnu en restaurant i Vejle. Denne gang har han indtaget Havneøen.
Morten Hohn lagde vejen forbi og fik et ret så overdådigt måltid. Men hvordan smagte det? Læs med her.