Test: Hvor får du de bedste hindbærsnitter i byen?
En pludselig trang til hindbærsnitter tager JP Vejles kageglade madanmelder på en søndagstur til byens bagerbutikker.
Hanne Gasbjerg Hjulmand er en af JP Vejles to faste madanmeldere med rødder i byen. Vi fandt Hannes erfarne smagsløg, da vi i begyndelsen af året søgte efter velskrivende madelskere blandt jer læsere. Vi modtog rigtig mange ansøgninger og endte med Hanne Gasbjerg Hjulmand og medanmelder Morten Hohn, som med jævne mellemrum byder ind med deres kulinariske erfaringer og guider jer gennem Vejles mange smagsoplevelser.
God fornøjelse, Flemming Linnebjerg, lokalredaktør, JP Vejle.
Søren Ryge elsker hindbærsnitter.
Så meget, at han engang udarbejdede et Danmarkskort over, hvor de mest spiseværdige hindbærsnitter findes.
Der er en sær inspiration i den slags kortlægning, og nu har jeg lavet Vejles.
I min kortlægning har jeg inddraget eksperten. Ikke Søren Ryge, men den næstbedste - min far.