Restriktionerne mod corona er væk: Disse ting kan du igen fra tirsdag

Danskerne har levet med restriktioner i større og mindre grad de seneste to år, men fra tirsdag er de stort set alle ophævet. Her får du et overblik over, hvad det betyder for dig, og hvor du fortsat skal være opmærksom.

Artiklens øverste billede

Tirsdag er store genåbningsdag i det danske samfund. Stort set alle coronarestriktioner bliver ophævet, og mundbind, coronapas og afstandskrav bliver fortid.

Der er dog nogle steder, du fortsat skal være opmærksom, og måske ikke gemme mundbind og coronapas alt for langt væk.

Her får du et overblik over de restriktioner, der nu er væk, og hvor du fortsat skal være opmærksom.

Her var der indtil tirsdag krav om coronapas:

  • Restauranter, caféer og udskænkningssteder.
  • Kollektiv transport - i DSBs InterCity- og InterCityLyn-tog.
  • Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser, efteruddannelser, folkehøjskoler, sprogcentre og forberedende uddannelsestilbud.
  • Offentlige og private arbejdsgivere har kunnet kræve af deres medarbejdere, at de skulle vise coronapas.
  • Liberale serviceerhverv eksempelvis hos tatovører og frisører.
  • Svømmehaller og træningscentre samt indendørs og udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.
  • Biografer, teatre, kulturskoler.
  • Folkekirken.
  • Besøgende i fængsler og arresthuse.
  • Besøgende på sociale tilbud og plejehjem. På sygehuse var der krav om coronapas for besøgende med undtagelse af nære pårørende.

Her var der indtil tirsdag forbud mod salg og udskænkning af alkohol:

  • Barer og andre serveringssteder måtte ikke sælge alkohol mellem 22 og 05 og skal lukke klokken 23.
  • Det var ikke tilladt for butikker at sælge alkohol mellem klokken 22 og 05.

Her var der indtil tirsdag krav om mundbind:

  • Kollektiv transport.
  • Biblioteker, musik- og kulturskoler, foreningslokaler og museer.
  • Svømmehaller, fitnesscentre og indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere.
  • Køreskoler og køreprøver.
  • Indendørs i zoologiske anlæg, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier.
  • Butikker og banker.
  • Liberale erhverv - eksempelvis tatovører og frisører - og bemandede solarier.
  • Køreskoler, køreprøver og på borgerservice.
  • Indendørs på restauranter, caféer, udskænkningssteder og takeawaysteder, når man ikke sidder ned.
  • Fællesområder på hoteller.
  • Besøgende og patienter der ikke er indlagt på sygehuse.
  • Forældre og besøgende på grundskoler og dagtilbud.
  • Forældre, besøgende og elever på uddannelser og institutioner, der laver danskuddannelse.

Her var der indtil tirsdag deltagerbegrænsning på maksimalt 500 siddende gæster:

  • Biografer, teatre, koncerter, foredrag og lignende.
  • Indendørs idrætsarrangementer med betalende publikummer.

Her skal du fortsat være opmærksom på restriktioner:

Der vil stadig være en opfordring til, at hospitaler og plejehjem stiller krav til besøgende om at vise coronapas og bruge mundbind. Samtidig kan for eksempel en koncertarrangør eller lignende også vælge at stille krav om coronapas til arrangementet. Det er bare ikke længere et lovkrav.

Du skal også være opmærksom, hvis du skal rejse til udlandet. Selv om de fleste restriktioner er ophævet i Danmark, gælder det ikke i andre lande, og der er fortsat rigtig mange steder i verden restriktioner mod covid-19. Tjek derfor kravene for test, coronapas og restriktioner i de lande, du rejser til, inden du tager afsted.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.