Familie midt i coronatid: »Vi har fundet ud af, at der skal mere ro på i fremtiden«

I en indkørsel foran et parcelhus i udkanten af Herning går tre børn stille rundt og flytter på herregårdssten, mens deres far Benny Poulsen lægger stenene ned mellem de udspændte røde snore. Han lægger grunden til en ny indkørsel, og hvis man taler med ham og børnene, viser det sig, at denne pause i livet, som coronavirussens ankomst har givet familien, også kan vise sig at lægge grund under en lidt forandret hverdag fremover.

Da Jyllands-Posten besøgte familien Poulsen de første dage, efter dele af Danmark var blevet lukket ned, talte Benny Poulsen om, at han var spændt på, om familien ville få lejrkuller, når de nu skulle være sammen hver dag. Denne dag taler han lidt anderledes om det hele.

F.eks. om den gåtur som hele familien tager hver eftermiddag, når hans kone Lone Poulsens hjemmearbejdsdag er slut. Det kunne godt ske en sjælden gang før coronakrisen, men de daglige ture er ifølge Benny Poulsen et uventet positivt indslag – og et eksempel på en positiv ting ved situationen.

»Her er vi bare sammen, vi går en tur for at gå. Det er ikke noget, vi har gjort ret meget, men der er en ro i det, som jeg godt kan lide, og som det også virker som om, børnene kan lide. De brokkede sig de første dage i hvert fald, men det gør de ikke mere,« siger Benny Poulsen.

Formiddage er sværest

»Det er som om, vi taler sammen på en anden måde, når vi går sammen. Her kan vi ikke blive optaget af noget andet, f.eks. en iPad, som det godt kan ske herhjemme. Og i det hele taget synes jeg, at det er rart at have mere tid sammen i familien.«

Familien lavede allerede fra første dag en struktur på hverdagen for både børn og voksne. De står op og spiser morgenmad sammen kl. 07.30, og derefter er der skolearbejde for de tre børn, Mikkel på 12 år og Malthe og Laura på 9 år, og hjemmearbejde for en eller begge voksne. Om eftermiddagen er der mere fri leg for børnene, når de altså ikke hjælper med fliserne eller går tur.

Strukturen holder stadig, forklarer Benny Poulsen, selv om det er formiddagene, der kan være sværest at til at fungere.

»Børnene er generelt stadig gode til at sætte sig med lektierne, men hvis både min kone og jeg skal arbejde, og de har brug for hjælp, kan det være svært at få alting til at gå op.«

Ud over en smule hjemmearbejde er han på arbejde tre timer hver formiddag hver anden uge, hvor han skal være til stede på sin arbejdsplads som misbrugskonsulent i Ikast-Brande Kommune. Det er her, han får både set og talt med et par kolleger og delt erfaringer med den nye hverdag. Ellers ser han kun de naboer, som han ser og taler med på vejen eller indkørslen som nu.

»Heldigvis kommer naboerne forbi og kloger sig på mine fliser,« siger han.

Kan I tale om andet end coronavirus?

»Nej. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at vi talte om andre ting, men det gør vi nok ikke. Det er det, der fylder for os alle sammen. Og der sker jo heller ikke andet. F.eks. går jeg en del op i fodbold, men det er jo en lang tørke lige nu.«

Ringer til kammerater

Kan I tale om andre ting mellem jer i familien?

»Ja, på en måde, men det meste, vi taler om, er jo nok relateret til corona eller den situation, vi er i lige nu. Om børnene har fået lavet lektierne og den slags.«

Du siger, at det er rart at have tid sammen. Vil I gøre noget anderledes i familien efter det her?

»Ja, det tror jeg. Eller det håber jeg. Der skal mere ro på fremover, der skal ikke være så mange aftaler i kalenderen. Jeg vil i hvert fald forsøge at finde ud af, hvilke ting jeg gør, fordi jeg føler, at jeg er forpligtet til at gøre det, og hvad jeg gør, fordi jeg har lyst.«

Ved de tidligere besøg fra Jyllands-Posten har både Mikkel, Malthe og Laura Poulsen talt om kedsomheden, og om at de savner deres venner. Det gør de stadig.

»Men det er også hyggeligt at være sammen,« siger Mikkel Poulsen, som ligner en dreng på 12 år, der mener det.

Nogle dage mødes de med deres venner og går sammen – med afstand – rundt i kvarteret for at finde pokémon. Og Mikkel Poulsen er begyndt at ringe sammen med sine venner om aftenen – og spille med dem på nettet. Mindcraft og den slags.

Hvad har I lyst til, at der skal ske den første dag, når dette er overstået?

»Så skal vi holde en fest for alle vores venner,« siger Malthe Poulsen.

»Måske ikke alle, men mange af dem,« mener Mikkel Poulsen.

Deres far er enig, og de har talt om det flere gange i familien.

»Det er virkeligt det, vi savner, og som vi har lyst til på den anden side. Vi vil invitere to hold venner og vores familie. Jeg har seks brødre, og vi plejer at ses meget i påsken. Det kan vi ikke i år, men så må vi gøre det senere – hvis både de og vi altså ikke er inviteret af alle mulige andre.«