Familien Poulsen i Herning: »Vi kan følge bedre med i, hvad børnene laver i skolen«

I et parcelhus i udkanten af Herning har familien Ringgaard Poulsen fundet form på dagen. Som resten af Danmark har de i en uge været bundet til hjemmet og hinanden, og ifølge Benny Ringgaard Poulsen er det lykkes at holde nogenlunde fast i den struktur for dagen, som han sammen med sin kone Lone Ringgaard Poulsen skitserede for en uge siden.

Det er op til fælles morgenmad til kl. 07.30, og så står formiddagen på hjemmearbejde for de voksne og skolearbejde for børnene, Mikkel på 12 år, Laura på 9 år og Malthe på 9 år.

»Under morgenmaden taler vi om, hvilke skoleopgaver børnene hver især skal lave den dag. Vi får faktisk lavet noget alle fem, selv om vi ikke er helt så effektive, som vi plejer.«

Efter morgenmaden ser Laura og Malthe Randers Regnskovs skoletjeneste på Facebook, inden de går i gang med opgaverne. Og de fleste dage har alle tre børn været færdige med dagens skolearbejde først på eftermiddagen.

»Børnene sidder som udgangspunkt selv med deres skoleting – nogle gange kommer de og spørger om noget, men det er egentlig mindre, end jeg havde forventet. En af de positive ting er, at vi kan følge tættere med i, hvad børnene egentlig laver i skoletiden. Jeg synes, at vi normalt forsøger at følge med og spørge dem, hvad de laver, men det er noget helt andet nu,« siger Benny Ringgaard Poulsen.

»Vi er ret privilegerede, fordi vi kan arbejde hjemme og dermed støtte børnene og give dem opmærksomhed i denne tid. Det er jo ikke alle, der har den mulighed.«

Forældre skal ikke undervise

De seneste dage har flere forældre i debatindlæg og på de sociale medier givet udtryk for, at det har været svært at få hverdagen til at hænge sammen – og at mængden af opgaver fra børnenes lærere har været overvældende.

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, understreger, at det ikke er forældrenes opgave at stå for undervisningen – det er lærernes ansvar.

»Forældrenes opgave er, at børnene har rammer, så de kan komme til at lave de ting, som lærerne sender ud hver dag. Og så er det også vigtigt at holde fokus på, at det skal blive så gode dage som muligt. Forældre har forskellige forudsætninger for at hjælpe. Men husk på, at lærerne stadig kender deres elever og ved, hvor de særligt i denne tid skal holde ekstra godt øje.«

Hun siger, at forældrenes vigtigste opgave er at skabe struktur for børnene i den nye, anderledes hverdag.

»Lav f.eks. et skema for, hvad der skal ske hver dag. Det kan være fornuftigt at stå op og spise morgenmad sammen og så gå i gang med skoledagen – så kan hele familien måske gå en tur sammen om eftermiddagen.«

Cecilie Harrits, næstformand i forældreforeningen Skole og Forældre, har også et råd til forældre med skolebørn i disse tider.

»Hav ro i maven. Det skal nok gå. Det her en en ny situation for alle i en familie, det er ikke kun børnene, der skal vænne sig til at være hjemme. Mange forældre skal arbejde hjemme og kan ikke samtidig undervise deres børn. Vi er allerede blevet meget klogere på den uge, der er gået, siden skolerne lukkede.«

Intet faglig fald i 2013

Hun vurderer, at forventningerne er ved at være bedre afstemt efter nogle dage, hvor mange forældre blev overvældet af alle beskederne fra lærerne på Aula om, hvad børnene skulle lære i hvert fag. Forældre kan ifølge hende finde ro ved at huske på, at der ikke viste sig at være et generelt fald i det faglige niveau, da alle landets skolebørn i 2013 måtte undervises hjemme i fire uger, hvor alle lærere var lockoutede under konflikten om arbejdstidsregler.

»Vi ser nu, at der er mange eksterne aktører, der tilbyder online undervisning. Og her er mit råd til forældre, at man skal bruge det, hvis det giver mening. Det må ikke blive en ny stressfaktor, at deres børn ikke må gå glip af dagens Facebook-udsendelse fra Randers Regnskov,« siger Cecilie Harrits.

»Mange børn har brug for genkendelighed og struktur, mens andre familier har det godt med at smide vækkeuret i skraldespanden og indrette dagene på en ny måde. Det vigtigste er måske at have is i maven. Vi bliver alle sammen bedre og bedre til at håndtere denne situation, som dagene går.«

I familien Ringgaard Poulsen i Herning begyndte Benny Ringgaard Poulsen ugen med en snert af rastløshed – og bl.a. derfor bestilte han nye fliser til husets indkørsel. Fredag kommer de nye fliser, og så kommer de stavnsbundne børn til at hjælpe med at pille de gamle fliser op sammen med deres far om eftermiddagen, når skoleopgaverne er klaret.

Benny Ringgaard Poulsen forklarer, at rastløsheden faktisk har fortonet sig en smule.

»Måske hviler jeg lidt mere i, at nu er det sådan, at livet er. Og vi er ikke endnu begyndt at gå hinanden på nerverne herhjemme. Jeg har også fået lidt flere opgaver fra mit arbejde – det hjælper. Og så glæder jeg mig til, at jeg skal ind på mit arbejde tre timer hver dag i næste uge, hvor jeg skal se mine kolleger,« siger han, der er misbrugskonsulent i Ikast-Brande Kommune.

Han er egentlig ikke bekymret for børnenes skolegang – ikke for det rent faglige i hvert fald. For Mikkel Ringgaard Poulsen på 12 år er det helt ok at lave lektierne og at hjælpe far med fliserne i indkørslen.

»Men det er rimeligt kedeligt, at jeg ikke kan få lov til at se mine venner.«