FOA: Grotesk paradigmeskifte forringer sosu-området

Fagforbundet FOA mener, at det bliver svært at skaffe nok varme hænder på social- og sundhedsområdet.

Hvem skal passe på de ældre og syge, når VLAK-regeringen vil gennemføre det såkaldte paradigmeskifte med fokus på hjemsendelse af mange udlændinge?

Det spørgsmål stiller fagforbundet FOA, hvis lidt over 150.000 erhvervsaktive medlemmer blandt andet tæller social- og sundhedspersonale.

- Det er fuldstændig grotesk, at vi har en situation, hvor folk, der har en erhvervsfaglig uddannelse, forsørger sig selv, bor i dette land og deltager på lige fod med alle andre, kan risikere en hjemsendelse, siger FOAs formand, Mona Striib.

FOA har regnet sig frem til, at der om 10 år kommer til at mangle omkring 40.000 social- og sundhedshjælpere og -assistenter i Danmark.

FOA har cirka 10.000 medlemmer på enten midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark, og knap to tredjedele af disse medlemmer arbejder inden for social- og sundhedsområdet.

Mona Striib mener derfor, at paradigmeskiftet besværliggør missionen om at skaffe nok varme hænder endnu mere.

- Det har tydeligvis den konsekvens, at vi får endnu sværere ved at opnå det, vi skal, nemlig at få uddannet tilstrækkeligt til at klare fremtidens udfordringer, siger hun.

I 2016 indgik den daværende V-regering og arbejdsmarkedets parter en aftale om at styrke integrationsindsatsen, blandt andet med integrationsgrunduddannelsen (IGU).

Dansk Arbejdsgiverforening har givet udtryk for bekymring for, om danske virksomheder og kommuner fremover vil være lige så fokuserede på at skabe uddannelse og beskæftigelse til flygtninge.

Hovedparten af disse står til at blive hjemsendt, når paradigmeskiftet bliver effektueret.

- Det er en reel bekymring, siger Mona Striib.

Hun mener, at paradigmeskiftet bryder med formålet med aftalen fra 2016.

- Både virksomheder og kommuner skal uddanne en varig arbejdskraft, ikke kun midlertidig.

- Så det vil betyde et kraftigt fald i det antal, man lader få en uddannelse, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.