Nye uddannelsestilbud giver flere studerende i provinsen

Der ser ud til at være interesse for at tage ti nye uddannelser, som efter sommerferien kan tages i provinsen.

Artiklens øverste billede
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V). Foto: Jens Dresling

En række mindre byer landet over kan efter alt at dømme se frem til flere studerende, når der er studiestart efter sommerferien.

Ti såkaldte uddannelsesstationer skyder op med nye uddannelsestilbud i provinsen.

Man kan eksempelvis læse til automationsteknolog i Fredericia og Hedensted og diplomingeniør i Holstebro.

Nye tal for studieoptaget tyder på, at de nye uddannelser har interesse.

- De institutioner, der har fået mulighed for at lave de her uddannelsesstationer, øger optaget med 11 procent i år, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

Han understreger, at der endnu ikke foreligger tal for, hvor mange unge der ønsker at studere i satellitbyerne frem for institutionernes hovedbyer.

Omfanget kendes først senere på sommeren, når de unge har tilkendegivet, hvor de ønsker at studere uddannelserne.

Erhvervsakademier og professionshøjskoler har kunnet søge statslige midler til at etablere de lokale uddannelsessatellitter.

De har kunnet opnå tilskud fra regeringens plan "Bedre Balance II", hvor statslige arbejdspladser flytter ud fra København.

Hos Danske Erhvervsakademier bekræfter formand Charlotte Lundblad en øget interesse for uddannelser, der kan læses lokalt.

- Tallene viser, at der er en større stigning på de her uddannelser, der er blevet spredt rundt i landet, siger hun.

- Det siger, at der er en stor interesse for at studere tæt på, hvor man bor, lyder det fra erhvervsakademiernes landsformand.

Hun er også formand for erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, der allerede har erfaring med at udbyde uddannelser på Bornholm.

- To år efter at vi har oprettet det lokale uddannelsesmiljø ser vi en stor stigning i optaget. Det siger noget om, at de studerende tager det til sig, men erfaringen er, at det tager tid, siger hun.

Tommy Ahlers er parat til at give de nye uddannelsesstationer tid til at blive løbet i gang.

- Vi skal passe på med, at vi ikke trækker folk hen til store byer, som ligger langt fra, hvor man gerne vil bo og arbejde, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.