Send de stressede hjem og lege med deres unger

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Man behøver ikke gennemføre en Gallup-måling for at finde ud af, hvilke drømme forældre har for deres børn. Man kan bare gå en tur i boghandlen. Der finder man titler som ”Glade børn med højt selvværd”, ”Sunde børns problemer – sådan hjælper du dit barn i hverdagen”, ”Børns selvfølelse – Hjælp dit barn på vej”, ”Dit barns selvværd – Sådan styrker du gode tanker, livsglæde og trivsel hos dit barn (og dig selv)”. Og så er der naturligvis også ”Opdragelse af en vinder – pace dit barn til succes og selvværd”.

Vi vil have vindere. Men frem for alt ønsker vi os sunde børn, og sunde børn er glade børn, og glade børn har højt selvværd … Om det så skal paces frem.

På side 1 i de mange dejlige bøger burde der stå et ganske enkelt og helt igennem eviggyldigt råd til forældre, der vil det godt: Husk at lege.

Al erfaring fra Unicefs arbejde med børn verden over viser, at leg er en sikker vej til udvikling og trivsel. En spritny undersøgelse fra Lego Koncernen, ”Play Well Report 2018”, bekræfter billedet. 93 pct. af de adspurgte børn siger, at de bliver glade af at lege med deres forældre. 3.723 børn mellem fem og tolv år fra lande så forskellige som Saudi-Arabien, Kina, Mexico og Danmark medvirkede i undersøgelsen. Hvis børnene havde været penneførere på de mange selvhjælpsbøger om, hvordan man skaber glade børn med selvværd, ville budskabet have været enkelt: Leg med os.

Desværre oplever knap to tredjedele af forældrene, der deltog i undersøgelsen, at de ofte bliver distraherede, når de leger. De er simpelthen kommet ud af træning.

Heldigvis for dem er børn kompetente legende. De er født til leg. De behøver ikke at lære det. Det eneste, de har brug for, er tid til at gøre det.

Men mange har svært ved at finde tiden. 53 pct. af de danske familier, der deltog i undersøgelsen, sagde, at de ikke bruger nok tid på at lege i deres familie, og hvert tiende danske barn gav udtryk for, at det ikke følte, at det havde tid til at lege.

I USA er det kommet så vidt, at Det Amerikanske Selskab for Børnelæger har udsendt kliniske retningslinjer, der opfordrer læger til at slå et slag for vigtigheden af leg. Hvor man i USA tidligere har brugt meget krudt på tiltag som ”Reach Out and Read”, der skulle få uddannelsesfremmede lavindkomstfamilier til at læse med deres børn, foreslår man nu at indføre programmer under overskriften ”Reach Out and Play”.

Børnelægerne er simpelthen bange for, at den manglende leg skader udviklingen af børnenes hjerner. De får dårligere forudsætninger for at tilegne sig boglige evner, men også deres selvkontrol, følelsesmæssige regulering og generelle kreativitet bliver dårligere. Forsøg på rotter viser, at individer, der som unger har været forhindret i at lege, er dårligere til at løse problemer som voksne. De kan simpelthen ikke finde vej i labyrinter eller klare andre komplicerede opgaver, der kræver stor tankevirksomhed. De var også langt mere umodne end rotter, der har haft mulighed for at lege, og når de var sammen med deres artsfæller, var de socialt tilbageholdende. De manglede med andre ord mange af de kompetencer, som er afgørende for, at flokdyr trives, og samfund hænger sammen. Børnelægerne ser lignende træk hos børn, der ikke leger.

Der er naturligvis langt fra de legefremmede enklaver i USA til Danmark, hvor leg traditionelt er blevet opfattet som værdifuld. Alligevel er de amerikanske børnelægers SOS værd at have i baghovedet i disse år, hvor der igen er gang i debatten om, hvordan man giver de mest udsatte børn bedre muligheder for at klare sig. Det er helt afgørende, at vi ikke kun tænker i at give dem et løft i discipliner som læsning, stavning og matematik. Opgaven handler også om at gøre plads til legen. For leg er videnskab for børn. Den lægger grunden til vores muligheder resten af livet.

Hos FN’s børnefond, Unicef, er vi selvsagt meget optagede af leg. Dels fordi vores kerneopgave er at vogte FN’s Børnekonvention, som i artikel 31 giver børn ret til at lege. Dels fordi vi om nogen har set, hvad leg betyder for børns vedbefindende og muligheder for at udvikle sig.

Når katastrofen rammer, og vi sender nødhjælpsforsyninger til ofrene, ligger legetøj side om side med vandrensningstabletter, vacciner og hygiejneartikler. Det er sket mere end en gang, at gæster på vores nødhjælpslagre har undret sig. Hvorfor dog bruge penge og kræfter på at sende fodbolde og klodser til børn, der lige har mistet alt? Der må da være vigtigere ting at bruge ressourcerne på. Svaret er, at leg spiller en vigtig rolle for børns mulighed for at komme igennem katastrofer med deres psykiske helbred i behold.

Når vi leger, får vi en pause fra den barske virkelighed, som omgiver os. Vi mister fornemmelsen af tid og sted og finder plads til os selv og hinanden. Vi skaber et rum, hvor vi kan udvikle os. Det er derfor, at leg er en central komponent i Unicefs indsats blandt orkanofre i Caribien, rohingya-flygtninge fra Myanmar og børn i Gaza.

Også når samfund skal genopbygges, er leg en vigtig komponent. I Uganda har Unicef f.eks. brugt leg og sport til at hjælpe børn, der havde psykiske traumer efter langvarige, voldelige konflikter. Selv de børn, der havde oplevet unævnelige ting som at være børnesoldater for de stridende parter, havde glæde af at lege. Mennesker, der havde stået på hver sin side af konflikterne, kunne nærme sig hinanden gennem en rask fodboldkamp. Det er den slags erfaringer, der er grundlaget for, at Unicef prioriterer at arbejde sammen med partnere som Lego Fonden om at gøre leg til en endnu mere integreret del af vores udviklings- og katastrofeindsatser.

Der er langt fra udkantsuganda til Danmark, vil nogle sikkert indvende. Og de har ret. Men ét har børnene tilfælles: Leg er medicin mod stress og traumer – den eneste bivirkning er glæde. Og det gælder, uanset om børnenes vanskeligheder er et udslag af rendyrkede katastrofer, eller om de stammer fra mere almindelige udfordringer som at lære at leve med uroen, der uundgåeligt melder sig i maven, når man skal begynde i skole.

I et amerikansk studie inddelte man børn, der var bange for at begynde i indskolingen i to grupper. Den ene blev sat til at lege, mens den anden gruppe lyttede til, at læreren læste højt af en bog. Stressniveauet faldt mere end dobbelt så hurtigt hos de legende som hos højtlæsningsgruppen.

I en tid hvor flere og flere børn og unge i Danmark bliver ramt af stress – antallet af børn, der blev diagnosticeret med nervøse eller stressrelaterede tilstande blev næsten femdoblet fra 2005 til 2015 – er det værd at huske på legen som en del af løsningen.

I det ovenstående kunne det se ud, som om at leg alene skal fremmes for børnenes skyld. Fordi den ruster dem til fremtiden og gør dem til mere livsduelige borgere i vores samfund. Men leg er ikke kun godt for børn. Lego Koncernens undersøgelse viser, at 86 pct. af de voksne oplever, at de stresser af, når de leger med deres børn.

Ca. 25 pct. af danskerne lider ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 af stress. Så når regeringens stresspanel skal give bud på, hvordan vi kommer problemet til livs, kunne et af dem passende være: Gå hjem og leg med dine unger! For deres og for din egen skyld. Det vil være noget så sjældent som et sundhedsråd, der vil blive taget vel imod af målgruppen. Lego Koncernens undersøgelse viser i hvert fald, at både forældre og børn gerne vil lege meget mere, end de gør i dag.