Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Børn skal ikke kunne skifte køn

Det biologiske køn skal være bærende i vores samfund, men det betyder ikke, at vi ikke skal udvise større rummelighed over for personer, der afviger fra idealet.

Artiklens øverste billede

Skal børn kunne vælge at skifte køn efter deres ønske og oplevede køn, så de kan få et nyt CPR-nummer mv.? Det kaldes for juridisk kønsskifte og overvejes af Folketinget. Jeg mener, et juridisk kønsskifte bør forudsætte et biologisk kønsskifte, som man generelt skal være meget tilbageholdende/forsigtig med at foretage – og kun bør foretage på personer over 18 år. Jeg er imod juridisk kønsskifte på børn.

Et gennemført kønsskifte med udredning, operationer og livslang hormonbehandling osv. er normalt irreversibelt. Der findes ingen garanti for, at personen opnår bedre livskvalitet bagefter. Nogle gange hjælper kønsskiftet. Men det modsatte er også tilfældet. De personer vil ofte enten være tavse eller kun fortælle om deres skuffelse og problemerne til de nærmeste pårørende og eventuelt til psykologer. Frem for til læger/eksperter, der hjalp med kønsskiftet. Dels ved personerne, at det ikke kan omgøres, dels ønsker de ikke at skuffe de læger, der hjalp dem.

Af beretninger fremgår det, at nogle af dem bagefter føler sig fremmede i den nye krop, samt at de socialt set ikke altid accepteres og anerkendes i grupper tilhørende deres nye køn. De kan desuden have en følelse af at være socialt forkerte, hvor de før mere oplevede, at kroppen var helt forkert. Psykologer har fortalt mig, at der ses problemer med den seksuelle funktion, f.eks. at evnen til at få orgasme er forsvundet. Det er ikke altid, personen var forberedt eller oplyst om dette. Der har været eksempler på selvmord.

Læger, der arbejder inden for området, rådgiver, udreder og foretager kønsskifte i deres hverdag. Så selv om de af og til fraråder det, vil de typisk for det meste være positive over for fænomenet. Derfor kan man ikke nøjes med dem som fageksperter. Om juridisk kønsskifte på myndige personer over 18 år udtalte et mindretal i Det Etiske Råd inklusive undertegnede i et høringssvar tilbage i 2014 (dengang overvejede man det endnu ikke på børn):

»Selve vurderingen og opfattelsen af, hvad der er en kvinde, og hvad der er en mand, ændres i en retning, som medlemmerne finder, gør op med, hvordan vi historisk har opfattet de to køn, og det på en undergravende måde. Medlemmerne peger på, at det er en for indsnævret indfaldsvinkel at behandle og vurdere spørgsmålet om juridisk kønsskifte ift. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da denne har fokus på individet og ikke på samfundet. Desuden er spørgsmålet i sig selv ikke juridisk, det har i høj grad politiske og etiske implikationer. Disse medlemmer vil gerne præcisere, at de finder, at samfundet bør være åbent over for borgernes ønsker om alternative samlivsformer og seksuel frihed og herunder sørge for, at homoseksuelle og lesbiskes rettigheder beskyttes. Men vi bør ikke lade definitionen af køn følge individets egen opfattelse eller ønsker, men følge den biologiske virkelighed. En tvekønnethed kan forekomme biologisk/fysiologisk og bør derfor også medtages juridisk. Sidst ønsker medlemmerne at pege på, at de finder, der er en ikke uvæsentlig misbrugsadgang bl.a. for kriminelle ved en adgang til juridisk kønsskifte uden biologisk ditto, samt at de er skeptiske over for lovforslagets bemærkninger om, at en imødekommelse af forslaget ikke har væsentlige økonomiske konsekvenser for samfundet.«

Dette mindretal mente altså ikke, man skulle tillade kønsskifte, uden det biologiske køn også ændres. Lovforslaget blev dog vedtaget senere samme år, så i dag kan man skifte køn udelukkende efter sit ønske eller oplevelse af, hvilket køn man har, når man er myndig. Det kaldes som sagt for juridisk kønsskifte. Der er siden meddelt tilladelse i 576 tilfælde de første tre år.

Spørgsmålet er, om det var en god beslutning. Var der tale om en forkert vej at gå, og er det blevet en uheldig glidebane? Eller bør vi tværtimod nu udvide denne rettighed til også at gælde for børn? For politikerne er det altid lettest at sige ja, når et politisk spørgsmål vedrører en borgerrettighed. Det virker mest humant. Her drejer det sig om forældre med børn, der føler sig ”fanget” i det forkerte køn. Det virker umiddelbart godt og positivt at sige ja til et menneskes ønske om at skifte køn, hvad enten det drejer sig om et juridisk kønsskifte, eller det også indbefatter biologisk kønsskifte. Som politiker bør man imidlertid grave et lag dybere, og foruden en personlig etik, som skal indbefatte såvel borgerens/individets rettigheder som pligter, må man også nøje overveje samfundsetiske forhold samt eventuelle utilsigtede langtidskonsekvenser for samfundet.

Det biologiske køn som et bærende element i vores samfund skal bevares.

Eva Kjer Hansen og Venstre er positive over for forslaget med børn, mens De Konservative er negative. Mette Abildgaard (K) sagde den 6. juni i Kristeligt Dagblad:

»Vi frygter, at vi vil se mange skift frem og tilbage, hvor man det ene år er pige, og det andet år er dreng,« og peger på, at »der er en del data involveret i at skifte personnummer. Derudover gør vi børn en meget stor bjørnetjeneste, som kan give en splittet identitet, hvis et køn bliver noget, man kan skifte fra 6.-7.-klasse og fra 7.-8.-klasse igen.«

Synspunktet passer med en konservativ grundholdning om at bevare de bærende værdier i samfundet, her især kønsidentiteten og -opfattelsen, mens en liberal kan have en tendens til at se mere på rettigheder og frihed for den enkelte borger og måske derfor når frem til, at staten bør tillade også børn at ændre køn efter det, barnet ønsker og/eller oplever sig som. Eventuelt. Uanset visse uønskede konsekvenser for samfundet.

Som (national)konservativ har jeg mit hovedfokus på at bevare væsentlige strukturer og det smukke, unikke og værdifulde i samfundet. På ikke at ødelægge og rive ned, altid kun ændre gradvist og med stor forsigtighed. Jeg er enig med Abildgaard. Vi skal ikke indføre et rodløst, farveløst og kønsforvirret samfund for at imødekomme nogle borgeres, her børn og deres forældre, ønske om at vælge køn efter oplevet køn.

Vi har i dag to biologiske køn, kvinder og mænd, og det har vi haft i tusinder år. Det fungerer og er smukt og godt. Det skal vi ikke fjerne eller ødelægge. Der er konsekvenser ved at indføre adgang til juridisk kønsskifte, uden personens biologi følger med. Da vi i Det Etiske Råd afgav høringssvaret om juridisk kønsskifte for personer over 18 år, skulle vi f.eks. også forholde os til de afledte ændringer i love på sundhedsområdet, hvor det bl.a. blev foreslået, at ordet kvinde skulle udgå. Vi var kun fire, der var imod dette.

Problemerne med, at nogle børn føler og oplever sig som værende af et andet køn, skal løses på anden vis uden at ændre CPR-lovgivningen og anden følgelovgivning. Det drejer sig først og fremmest om et forældreansvar. Vi skal derfor ikke indføre det kønsløse samfund for at hjælpe forældrene eller barnet, som jeg heller ikke mener, vi hjælper på denne måde. Kun forældrene hjælper vi på kort sigt. Jeg er desuden dybt betænkelig ved, at sundhedsvæsenet nu er begyndt at give børn hormoner og evt. ændre deres biologiske køn. Efter 18 år er det en anden sag.

Det biologiske køn som et bærende element i vores samfund skal bevares, men vi bør udvise langt større rummelighed over for personer, der afviger i forhold til det typiske kønsideal. Det er tiltrængt. Her er god plads til forbedringer. Og vi skal lade være med at presse enhver lille pige ned i en sukkersød, flink, positiv, naiv, lyserød overfeminiseret Barbie-rolle, mens vi har travlt med, at enhver lille dreng kun må gå med blåt/lyseblåt og lege med biler og legetøjsvåben osv.

Der er i dag tale om en stigning i antal børn og forældre, der henvender sig til sundhedsvæsenet med ulykkelige børn, der ønsker eller oplever, at de har et andet køn. Det er bekymrende, og det afspejler, at vi har et for kønsfikseret og efterhånden overseksualiseret samfund. Vi skal se mennesket – og barnet – bag kønnet.

Det vil være klogt, hvis vi i langt højere grad også inddrager vores viden om og forskning vedrørende miljøforureningen og vores fødevarers indhold af hormonforstyrrende stoffer og deres indvirkning på hjernen og vores børns kønsudvikling samt kønsfunktionen i det hele taget.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.