Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Juridisk kønsskifte er ikke for børn

Børn og unge under 18 år skal ikke kunne skifte køn. Det er at give identitetspolitikken alt for meget ret.

Det var fuldkommen umuligt for den dengang 37-årige Ibi-Pippi Orup at forstå, at hun en majdag i 2015 ikke måtte klæde om i kvindernes omklædningsrum i Viborg Svømmehal. For ganske vist var hun kønsmæssigt udstyret som en mand, men han, der nu var en hun, havde gennem et såkaldt juridisk kønsskifte fået det danske samfunds blåstempling af, at Ibi-Pippi, der før hed Poul, nu var en kvinde. I den forstand kan man godt forstå, at hun følte sig i sin gode ret til at søge mod kvindeomklædningen.

Sådan så de ældre kvinder i Viborg Svømmehal imidlertid ikke på det. De så en nøgen mand, med alt hvad dertil hører, og derfor klagede de til bademesteren, og Ibi-Pippi blev henvist til at klæde om i handicapområdet. Det fandt hun sig ikke i og lavede derfor ballade, med alt hvad det nu om stunder indebærer af optræden i morgen-tv, formiddagsblade og radioprogrammer, for sådan er det i en tid, hvor medier konstant er på udkig efter det seneste offer og overgreb.

Loven, der gjorde det muligt for Ibi-Pippi at skifte køn, blev vedtaget i 2014. Aldersgrænsen for juridisk kønsskifte er i henhold til loven myndighedsalderens 18 år, men det ønsker regeringen nu at lave om på.

Som det fremgik af Jyllands-Posten i torsdags, har ligestillingsminister Eva Kjer Hansen foreslået, at børn og unge under 18 år også skal kunne foretage juridisk kønsskifte. I Norge er det endda allerede en realitet, for der kan børn helt ned til 6 år gøre det.

Det er muligt, regeringen ser det som et fremskridt, at ophøje identitetspolitik til lovgivning. Men identitetspolitik er per definition offerpolitik.

Forslaget er en del af regeringens handlingsplan på LGBTQI-området. Forkortelsen, der inden længe forlænges med et A for aseksuelle, står for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, queerpersoner og interkønnede personer. Engang var det nok med L og B for lesbiske og bøsser, men i en identitetspolitisk tid, hvor alle i en eller anden forstand er minoriteter, der kræver hver sin særlige ret, er det selvindlysende, at flere vil komme til, så måske kommer hele alfabetet i spil en dag.

Men De Konservative afviste Eva Kjer Hansens forslag, og det er godt af mange grunde. Ikke mindst fordi der absolut ikke er nogen grund til fra statsmagtens side at bakke op om, at mindreårige, der befinder sig et sted, hvor kønsforvirring hører med til livet, kan skifte køn efter forgodtbefindende.

Det betyder ikke, at samfundet ikke skal kunne rumme dem, også børn, som ikke befinder sig inden for det såkaldt heteronormative. Samfundet skal beskytte alle minoriteter fra overgreb eller undertrykkelse.

Det er en samfundspligt at modarbejde det, men det er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at der skal lovgives. Det hører jo netop med til den borgerlige orden, at der hersker et vist mål af fælles normer i det offentlige rum og samfundslivet – men tilsvarende har man udstrakte frihedsrettigheder til at leve sit eget liv, som man ønsker, i privaten.

Det er muligt, regeringen ser det som et fremskridt at ophøje identitetspolitik til lovgivning. Men identitetspolitik er per definition offerpolitik, og i en tid hvor det private og det offentlige sammenblandes mere og mere, og hvor der er ekstrem fokus på individuelle rettigheder, vil identitetspolitikken antage stadig mere aggressive former og krav.

Når man er holdt op med at opdrage og uddanne til borgersind, men i stedet til forbruger i et velfærdssamfund, hvor ret kommer før pligt, er det måske givet. Men statsmagten behøver ikke ligefrem skubbe til den udvikling, for den peger på opløsning frem for sammenhæng og fællesskaber.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

-

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.