Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Her er årsagen til det alvorligt syge væsen

Det begyndte med rapporten ”Styrket akutberedskab”, hvori man ignorerede, at der ikke fandtes dokumentation for, at de planlagte ændringer ville medføre de ønskede resultater.

Jyllands-Posten undrer sig i en leder over problemerne i de danske sygehuse med henvisning til de høje offentlige sundhedsudgifter. Problemernes primære årsag er imidlertid ikke økonomien, men de strukturændringer, der er blevet gennemført i de seneste 10 år.

Det begyndte med rapporten ”Styrket akutberedskab”, hvis formål var at øge kvaliteten i behandlingen og samtidig reducere indlæggelsestiden ved at samle hovedparten af de akutte indlæggelser i store fælles modtageafdelinger, hvorfra hovedparten af patienterne kunne udskrives efter få dages ophold.

Man ignorerede, at der ikke fandtes dokumentation for, at de planlagte ændringer ville medføre de ønskede resultater, og de konsekvensanalyser, som skulle understøtte beslutningerne, blev opgivet, da relevante data ikke kunne fremskaffes.

Baggrunden for den største ændring i det danske hospitalssystem i nyere tid var således alene arbejdsgruppens medlemmers håb og tro og ikke kendsgerninger, hvilket har medført, at de ansvarlige som papegøjer igen og igen dækker sig bag frasen “øvelse gør mester”.

Det blev også ignoreret, at der i Danmark stort set ikke findes læger eller sygeplejersker, der har den relevante uddannelse til arbejdet i centrer, der skal modtage patienter fra forskellige specialer. Problemerne blev forstærket af, at man straks inddrog de forventede rationaliseringsgevinster i form af reducerede sengepladser, hvilket øgede overbelægningen på især de medicinske senge.

Samtidig medførte etableringen af modtageafdelingerne og reduktionen af sengepladserne, at de stationære afdelinger inden for flere specialer blev så små, at der var for få sygeplejersker til at dække en døgnvagt, hvorfor specialerne blev lagt sammen under mantraet “sammenlignelige patientforløb”.

Dette til trods for, at specialerne netop er opstået, fordi patientforløbene er så forskellige, ligesom det er blevet ignoreret, at hverken læger eller sygeplejersker kan magte ekspertviden indenfor flere specialer.

Personalet lever i et registreringshelvede med dårligt fungerende it-systemer med centerfunktioner med lag af nye mellemledere, og de oplever aggressive reaktioner fra ledere mod kritik fra medarbejdere.

Sidst, men ikke mindst, har man fra politisk hold tilsidesat Juul-udvalgets anbefalinger om at samordne nybygningerne af de nye supersygehuse, hvilket har fået økonomien til at skride, således at de nye sygehuse, der ikke bliver spor super, igen og igen må beskæres for funktioner og sengepladser.

Hvilket gør mig som potentiel patient nervøs for, om jeg kan forvente en acceptabel behandling.

Efter 40 års ansættelser inden for sygehusvæsenet er det deprimerende at se, hvordan kolleger blandt læger og sygeplejersker i stigende grad opgiver at engagere sig i arbejdet, hvis ikke de lader sig pensionere før tid.

Det er tankevækkende, at sygehusenes deroute er sket i samme periode som ødelæggelserne i Skat. Politikere fra begge sider af Folketinget har været ansvarlige for de omfattende ødelæggelser af to vigtige områder i det danske samfund, hvorfor man ikke kan forvente, at nogen stilles til ansvar.

Alle kan sende debatindlæg til redaktionen på debat@jp.dk. Betingelserne kan læses her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.