<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Skriv et debatindlæg

Vores debatunivers er kendetegnet ved pluralisme. Vi ønsker ikke kun at bringe synspunkter, som harmonerer med lederens liberale udgangspunkt. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Og vi opfordrer alle uanset køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnicitet, bopæl og politisk ståsted til at skrive debatindlæg og kronikker, da vores mission er at have et debatunivers, som er et anti-ekkokammer.

Du sender indlægget til os via denne side: jp.dk/senddebat.

Værd at vide:

Debatindhold indeholder holdninger. Men fakta skal være i orden. Henviser du til tal, undersøgelser, udsagn m.m., bedes du lave hyperlink til den kilde, der refereres fra. Det giver både redaktionen og læserne mulighed for at tjekke fremsatte påstande.

Vi bringer indlæg i følgende længder:

  • Kort sagt”-læserbreve: 350 tegn-650 tegn inkl. mellemrum (størst chance for optagelse).
  • Korte debatindlæg: 1.200-1.900 tegn inkl. mellemrum.
  • Lange debatindlæg: 2.500-4.000 tegn inkl. mellemrum.
  • Kronikker: 6.800-7.500 tegn inkl. mellemrum.
  • Ugens udvalgte: Vi modtager også gerne debatindlæg om personlige erfaringer/oplevelser, som tager udgangspunkt i den aktuelle debat eller tidsånd. Det bedste optages som ”Ugens udvalgte debatindlæg” og kan fylde op til 5.000 tegn inkl. mellemrum.
  • JP Aarhus-indlæg: 350-7500 tegn inkl. mellemrum

Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere dit indlæg.

Vi modtager hver dag flere indlæg, end vi har plads til på debatsiderne i papiravisen og tid til at udgive på jp.dk, men forsøger naturligvis at udgive så mange som muligt.

Alle debattører vil senest efter 10 dage få besked om, hvorvidt indlægget bliver bragt eller ej.

Jyllands-Posten honorerer ikke kronikker og debatindlæg, der er indsendt uopfordret.

Du er meget velkommen til at dele linket til dit indlæg på de sociale medier.

Vi takker for din interesse for at deltage i den vigtige demokratiske samfundsdebat. Vi ser frem til at læse dit indlæg.

De bedste hilsener
Jyllands-Postens debatredaktion