Afskaffelse af uddannelsesloftet er en sejr for ungdommen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

19/12 2016 blev uddannelsesloftet vedtaget i Folketinget, og nu, fire år senere, bliver det afskaffet. Vi gør boet op og skriver her politisk nekrolog for uddannelsespolitikkens værste tiltag i mands minde. Loftet blev vedtaget en råkold decemberdag trods protester fra elever og studerende og forsvinder nu efter indædt modstand for evigt.

Først blev loftet vedtaget af et stort flertal i Folketinget, herunder både S og V. To år senere nedstemte de samme partier danmarkshistoriens første borgerforslag om at afskaffe loftet. Sidenhen blev uddannelsesloftet et valgtema for flere partier. På trods af dette havde Socialdemokratiet ikke finansiering af afskaffelsen med i sit finanslovsudspil, og Venstre har vævet over afskaffelsen af loftet. Skærer man igennem det politiske palaver og fingerpegning om, hvilke partier der vil afskaffe uddannelsesloftet mest, er det tydeligt, at sejren først og fremmest er ungdommens.

I sidste ende er loftets fald en historie om protest. Vi elever og studerende har vist, at vedvarende pres virker. Selv om det kan være en bittersød følelse for dem af vores medstuderende, der har måttet droppe ud på grund af uddannelsestvivl, er det her beviset på, at folkelig modstand før eller senere nok skal vende selv det stærkeste flertal inde bag Borgens mure. Vi har lavet demonstrationer i massevis, vi samlede på rekordtid over 50.000 underskrifter på danmarkshistoriens første borgerforslag, og vi har fra dag ét konsekvent råbt højt og klart, at uddannelsesloftet er et ungdomsfjendsk og magtfuldkomment tiltag uden gang på jord. Og vi fik ret.

Selv om disse dage derfor er festdage for ungdommen, rejser det spørgsmålet: Hvordan kunne et flertal af Folketingets partier nogensinde stemme for den form for restriktiv lovgivning, og hvordan undgår vi, at det sker igen? Det er vores håb, at loftets fald bliver det første spæde tegn på en ny uddannelsespolitik, der baserer sig på en grundlæggende tillid til os unge.

Hvis man anerkender, at det var en fejltagelse at begrænse elever og studerende i vores muligheder for omvalg, er det nærliggende næste skridt at pege pilen på fremdrift og dimensionering. For de tiltag er vokset ud af præcis samme logik. Uagtet om rigid politisk målstyring påføres direkte på unge mennesker eller på vores institutioner, er resultaterne de samme. Mistrivsel, pres og fremmedgørelse vokser frem og forringer mulighederne for læring og nysgerrighed. Uddannelsesloftet forsvinder nu, men vi mangler stadig et længe ventet opgør med fremdriftsincitamenter og benhård målstyring i vores uddannelsessystem.

Uddannelsesloftets fald har potentialet til at være startskuddet på en ny æra i dansk uddannelsespolitik. Der er for første gang i mange år grobund for at bryde med Finansministeriets fejlslutning om, at ungdommen er en vare, som skal indrette sig efter samfundets bundlinje. Det ubesvarede spørgsmål er, om afskaffelsen af uddannelsesloftet var en enlig svale, eller om det reelt er et udtryk for en ny kurs og en ny tillidserklæring til ungdommen.

For er der noget, vi unge gerne vil, så er det at lære og kunne bidrage. Men de seneste syv-otte år har vi i stigende desperation set på, at vores uddannelsessystem forringes, imens de udfordringer, vi står over for, kun vokser. Hvis vi unge skal gøre os forhåbninger om at kunne agere i en stadig mere splittet verden midt i en tiltagende klimakrise, har vi om noget brug for gode uddannelser og mindst lige så vigtigt: tillid til hinanden, til samfundets institutioner og mellem generationer.

Uddannelsesloftet var en grundlæggende mistillidserklæring til ungdommen. Nu håber vi, at opgøret med loftet ikke bliver en enlig svale, men de første spadestik til en ny uddannelsespolitik til gavn for ungdommen.