Uddannelsessystemet er en række ufleksible kasser af kafkaske dimensioner
Der er alt for mange snubletråde og ulogiske løsninger i vores uddannelsessystem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har netop afleveret min bachelor – og det er den fladeste og mest antiklimatiske følelse nogensinde.
Det skyldes ikke blot, at det mundtlige forsvar for bachelorprojektet er sparet væk på min, såvel som på mange andre humanistiske uddannelser. Det skyldes derimod, at opgaven har ligget færdig, siden den oprindelige afleveringsfrist i december 2018.
Da jeg ikke afleverede dengang, skyldes det, at jeg er en af de humanister, som i hele sin studietid har arbejdet i krydsfeltet mellem humaniora og samfundsvidenskab, og nu ønsker at læse en samfundsvidenskabelig kandidat. For at læse en samfundsvidenskabelig kandidat har jeg været nødt til at læse et suppleringsfag i samfundsvidenskabelig metode, hvilket er helt i orden.
Men her afsløres systemets mangel på logik for mig: For at et suppleringsfag kan tælle med i en kandidatansøgning, skal det tages, før man bliver bachelor. Men dem, der umiddelbart skal drage fordel af muligheden for at supplere op, er vel personer, der har afsluttet en bacheloruddannelse og senere finder ud af, at de skal en ny retning på deres kandidatuddannelse.
Det virker helt absurd, at man ikke kan læse fag, der ligger tæt op ad de ting, man tidligere har arbejdet med, når der nu ellers opfordres til at være tværfaglig.Olivia Lyhne Broksø, BA i idéhistorie
Den slags snubletråde er der alt for mange af i vores uddannelsessystem.
I løbet af dette semester, hvor jeg har læst omtalte suppleringsfag, har jeg imidlertid fundet ud af, at det formentlig ikke kommer til at hjælpe mig ind på den ønskede kandidatuddannelse. Det skyldes, at man på mange kandidatuddannelser ikke ser på, hvilke fag den enkelte har taget, men kun ser på, hvor mange point der er taget på et givent fakultet. Det er altså tæt på umuligt at veksle mellem fag og fakulteter i det danske uddannelsessystem.
Det virker helt absurd, at man ikke kan læse fag, der ligger tæt op ad de ting, man tidligere har arbejdet med, når der nu ellers opfordres til at være tværfaglig.
Jeg er både glad og stolt over at være humanist – og især over at være idéhistoriker. Jeg synes, at min uddannelse har gjort mig reflekteret, dygtig og kritisk tænkende. Min sene opdagelse af, at jeg formentlig går forgæves med suppleringsfaget, skyldes i høj grad, at alle landets studievejledere – og jeg har talt med mange – ved tæt på intet om suppleringsfag, tompladsordninger, andre fag internt på universitetet, muligheder for at krydse på tværs af fakulteter og da slet intet om uddannelser på andre af landets universiteter.
Intet ondt om dem, de har været søde hele vejen rundt. De er bare kun uddannet til at vejlede på et meget lille felt, hvilket gør det næsten umuligt at regne systemet ud, hvis ikke man følger den slagne vej fra bachelor til kandidat.
I anledning af at uddannelsesloftet netop er blevet afskaffet, og uddannelserne godt nok ikke får flere penge, men heldigvis heller ikke skal spare længere, opfordrer jeg til følgende forbedringer, der kan hjælpe mig og mange andre studerende godt videre og ud af forvirringen:
- Der skal være bedre mulighed for optagelse på kandidatuddannelser, som ens bachelor ikke er direkte adgangsgivende til. Det er fedt at være tværfaglig, og vi har brug for folk, der har et bredt spektrum af kompetencer og viden. Dette kunne eventuelt klares med en optagelsesprøve eller mere åbne individuelle vurderinger af ansøgere.
- Gør muligheden for suppleringsfag mere synlig, og åbn op for, at suppleringsfag også tæller med i en kandidatansøgning, selv om faget er taget efter afsluttet bachelor. Det ville også betyde, at endnu færre ville tage to bacheloruddannelser.
- Uddan nogle super-studievejledere, hvis opgave det er at kunne vejlede i uddannelser, der går på tværs af fag, fakulteter og universiteter. Og sørg for, at alle studievejledere ude på de enkelte fag ved, at de findes og kan kontaktes.
Nu vil jeg råbe et lille hurra for mig selv og min afsluttede uddannelse, inden jeg forbereder mig til eksamen på mit selvfinansierede, ikke-SU-berettigede og praktisk talt unødvendige (selv om ingen læring kommer dårligt igen) suppleringsfag.