Mini med lømmelinstinkt

FIRENZE

Udstødningen knalder lystigt – præcist som hvis man smed en håndfuld 10-øres kinesere ned i et nedløbsrør. Hvert gearskifte og hvert speederslip er efterfulgt af en symfoni af små eksplosioner. Foran mig snor vejnettet sig som Tommy Seebachs krøller, og i kabinen spreder duften af varme bremser sig i takt med adrenalinen, der pumper i mine blodårer.

De første kilometer i den nye Mini John Cooper Works er rendyrket køreglæde indkapslet i noget, der mest af alt minder om en skotøjsæske. John Cooper er et stort navn til en lille bil, men den nye fartbombe gør sin grundlægger stor ære. Det samme gør de særlige JCW-kendetegn, der tydeligt signalerer, at dét her ikke er nogen almindelig Mini, men den kraftigste Mini nogensinde og bilen, der skal tage kampen op mod GTI-duksen VW Golf – og måske sågar udfordre de nye super-GTI’er Ford Focus RS og Honda Civic Type-R.

Stærk motor – lav vægt

Mini har aldrig savnet selvtillid, og den nye Mini JCW er ingen undtagelse. Det står hurtigt klart, efter at jeg her ved premieren i Firenze tager plads i det velformede førersæde, der støtter alle de rigtige steder, og derefter trykker på den røde vippekontakt, der starter og stopper motoren. To små dap på speederen, og mit forventningsbarometer rammer nye højder.

Ude foran under den korte snude reagerer en helt ny 2-liters turbomotor fra BMW-familien, som også bruges i Cooper S. I JCW-modellen har ingeniørerne monteret en anden turbo og andre stempler samt sørget for bedre køling af motoren. Udstødningssystemet er større og mindre restriktivt, og forbedringerne resulterer i i alt 231 hk, hvilket måske nok er mindre end førnævnte super-GTI’er – lige indtil man husker på, at Mini også er Mini på vægtskalaen, hvor hundehuset vejer ind med kun 1.205 kilo.

Sammen med min køremakker triller jeg forventningsfuld gennem myldretrafikken i Firenze. Vores testbil er udstyret med en 6-trins automatgearkasse, der er ekstraudstyr til 37.000 kr. Standard er Mini JCW monteret med en 6-trins manuel gearkasse, hvor gearstangen skærer sig gennem skiftekulissen med samme præcision som en metalhøvl. Her i den varme bytrafik kan vi værdsætte automatgearkassen, der arbejder let i det skjulte med hurtige og rykfrie skift takket været motorens drejningsmoment på 320 Nm, der indfinder sig allerede ved 1.250 o/min.

Turbotøven? Ikke det, der ligner. Kun en skarp reaktion, når du træder på speederen. Til gengæld render motoren hurtigt tør for omdrejninger. Allerede ved 5.500 o/min stikker du den frivilligt et nyt gear og lader accelerationen fortsætte i næste. Det er en fremragende motor. Hurtig, omdrejningsvillig, men i den tætte bytrafik må vi tæmme vores lyst til at hamre gaspedalen i bund.

I bund kommer undervognen til gengæld lynhurtigt. Mini JCW er sat op til narrestreger, og undervognen er benhård over den ujævne italienske asfalt. Du mærker alle små og store ujævnheder i karrosseriet, der hviler på en affjedring, der giver dig det bedste på landevejen, men en ringere kørekomfort i byen.

Sikke en køreglæde

Efter et kort stykke motorvej, hvor vi kunne konkludere, at affjedringens faste attitude blot stiger i takt med farten, drejer vi fra i bjergområdet omkring den historiske by Sienna. Bjergveje. Ud og ind. Og igen. Op og ned. Her kan den hardcore Mini for alvor til sin ret.

Bag gearstangen sidder en lille drejeknap, der bladrer mellem tre forprogrammerede indstillinger: Grøn, Mid-Mini og Sport. Jeg vælger Sport, der strammer grebet om motorens speederrespons og sørger for endnu mere effektive gearskift og fastere styretøj.

I det store digitale instrumentur i toppen af midterkonsollen står der nu ”for maximum gokart feeling”. Det er en kliché, men Mini er uden tvivl det tætteste, man kommer på en gokart – i en bil. Korte udhæng, lavt tyngdepunkt og fire hjul placeret i hvert sit hjørne af bilen. Det er opskriften på en kørecocktail af bedste kaliber.

Og man udnytter let motorens mange kræfter i Mini JCW. Forhjulene bider og gnaver med stor lyst i asfalten, og trods motorens store moment er der forbløffende lidt accelerationsryk i styretøjet, når du åbner gasspjældet helt op. Bag rattet stiger humøret sammen med tilliden til bilen. Vejgrebet er imponerende, og gennem det serpentinesnoede vejnet farer den lille Mini med sto iver fra sving til sving.

Ønsker vi os mere?

Nej, ikke meget. Måske lidt mere præcision i starten af rattets bevægelsesradius, men vi er i afdelingen for petitesser. I det store hele er Mini John Cooper Works en fuldblods-GTI af den bedste slags. Den larmer, river i asfalten og appellerer til en entusiastisk kørestil.

Køreglæden i Mini JCW skulle hældes på flaske og serveres for en samling turister på Segway. Turen langs Langelinie og Den lille Havfrue vil aldrig blive det samme.

Mens mange GTI’er i dag er hjælpeløse og ubeslutsomme med stakkevis af overvågnings- og sikkerhedsforanstaltninger, der dræner enhver køreglæde, er Mini JCW rå og uforfalsket. Køreoplevelsen er involverende, intens og aldrig kedelig. Og det helt fra lav hastighed, hvilket samtidig betyder, at man ikke behøver at bryde lydmuren for at nyde bilens køreegenskaber. Ligesom i en Mazda MX-5 får køreren hurtigt det bedste ud af en Mini.

Som John Cooper Works koster Minien 474.000 kr., hvilket er få tusinde kroner mere end en VW Golf GTI med 220 hk. Mens Golfen er det raffinerede valg, hvor kompromisset mellem sport og komfort er i særklasse, er Mini John Cooper Works en GTI til puristen.

Det er ikke de 11 hk, der skal være afgørende i dit valg. Det er din lyst til at køre bil, altså sådan for alvor at køre bil, der skal være udslagsgivende. Jo, Minien er også mindre på alle leder og kanter, men køreoplevelsen er meget større …

PS: Hvis den skal larme mere, kan du købe en ”aktiv udstødning” til Mini John Cooper Works. Den muliggør to forskellige indstillinger: ”Sport” mode og ”Track” mode, som er en racerindstilling, der kun er godkendt til racerbaner. Vi kan næsten ikke vente med at prøve den … Prisen er cirka. 19.000 kr.