Medvedev vinder US Open og knuser Djokovic' drøm om rekord

Daniil Medvedev besejrer Novak Djokovic i tre sæt og forhindrer serberen i at sætte grand slam-rekord.

Artiklens øverste billede
Medvedev i triumfens stund. Foto: Matthew Stockman/Getty Images/AFP

Russeren Daniil Medvedev kan for første gang i karrieren juble over en finalesejr i en af tennissportens fire største turneringer, da han overraskende nemt besejrede verdensetteren Novak Djokovic i US Open med sætcifrene 6-4, 6-4, 6-4.

Fra kampens start på Arthur Ashe Stadium i New York City styrede den 25-årige Medvedev, der er nummer to i verden, begivenhederne.

Han lagde ud med at bryde Djokovic og kom foran 1-0 og kort efter også 2-0. Russeren holdt fast i føringen og snuppede første sæt.

Det var femte kamp i træk i turneringen, at Djokovic tabte første sæt.

I andet sæt formåede russeren igen at bryde Djokovic, og da Medvedev samtidig holdt alle sine egne servepartier, endte sættet ligeledes 6-4.

I tredje sæt fortsatte Medvedev med at dominere og bragte sig foran 4-0, før Djokovic lykkedes med at vinde et parti. Djokovic fik reduceret til 4-5, men Medvedev holdt hovedet koldt og sikrede sig sejren i egen serv, da Djokovic sendte en returnering i nettet.

Forinden var Medvedev begyndt at få krampe, fortæller han efter sejren.

- Jeg begyndt at få krampe ved 5-3. Jeg tror, det skyldes presset ved 5-2, hvor jeg havde matchbolde, men ikke udnyttede dem. Mine ben var væk ved 5-3. Ved 5-4 kunne jeg næsten ikke bruge mit venstre ben, afslører russeren.

Djokovic erkender, at Medvedev var bedst på dagen.

- Jeg vil gerne starte med at lykønske Daniil. Fantastisk, fantastisk kamp. Hvis der er nogen, der fortjener en grand slam-titel nu, er det dig. Jeg ønsker dig mange flere grand slams, siger Djokovic ved præmieoverrækkelsen.

- Selv om jeg ikke vandt kampen, så er mit hjerte fyldt med glæde, og jeg er den lykkeligste mand i live. I rørte min sjæl. Jeg har aldrig haft samme følelse her i New York, tilføjer han henvendt til de over 23.000 tilskuere.

Medvedev, der tabte finalen i US Open i 2019, returnerede de venlige bemærkninger fra sin modstander.

- Hvad du har opnået i din karriere ... for mig er du den største tennisspiller i historien, siger russeren.

Den 34-årige Djokovic kunne med en sejr have sikret sig sin 21. grand slam-titel og dermed have overhalet sine mangeårige rivaler Roger Federer og Rafael Nadal, der som serberen har vundet 20 singlefinaler i grand slam-turneringer.

Desuden kunne Djokovic blive den første mandlige spiller i 52 år til at vinde alle fire grand slam-turneringer i samme sæson.

Senest, en mandlig tennisspiller vandt US Open, Australian Open, French Open og Wimbledon i samme kalenderår, var i 1969, da australske Rod Laver vandt alle fire turneringer.

I 1988 gjorde tyske Steffi Graf det på kvindesiden, hvilket er 33 år siden.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.