Landstræner vil hive Svan ind i landsholdets lederstab

Nikolaj Jacobsen håber at beholde Lasse Svan omkring landsholdet efter fløjspillerens karrierestop til sommer.

Artiklens øverste billede
Lasse Svan spillede tidligere på måneden sin 246. og sidste landskamp, da Danmark besejrede Polen i Royal Arena. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Står det til landstræner Nikolaj Jacobsen, vil håndboldveteranen Lasse Svan også i fremtiden være en del af landsholdet.

Svan spillede tidligere på måneden afskedskamp i rødt og hvidt, men Jacobsen er stærkt interesseret i at bringe den kommende håndboldpensionist ind i landsholdets lederstab, hvor Svan kan bruge sin uddannelse som mentalcoach.

Det siger landstræneren i et interview med B.T.

- Begge parter har et stort ønske om at få det effektueret.

- Vi håber, at vi sammen kan lave en plan om, at han eksempelvis de næste to-tre år kan være med omkring holdet som en del af lederteamet, hvor han kan gøre brug af sit speciale omkring den mentale del og sparre med både spillere, trænere og lederteamet, siger Nikolaj Jacobsen til avisen.

Idéen er ikke helt ny. Ved EM i januar gjorde Svan sig selv tanker om en fremtidig rolle omkring det landshold, hvor han som aktiv nåede 246 kampe.

- Det kunne da være sindssygt spændende. Jeg har hele tiden sagt, at jeg har en forhåbning om, at jeg kan arbejde med sportsfolk og også gerne de bedste af dem. Jeg synes da helt sikkert, at det her landshold hører med i den kategori, sagde han dengang til Ritzau.

Ifølge B.T. er den største knast lige nu, at Dansk Håndbold Forbund ikke har råd til at tilbyde Svan en fuldtidsstilling.

Derfor skal en eventuel landsholdsrolle kunne tilpasses Svans øvrige arbejdsliv, når hans håndboldkarriere endegyldigt slutter til sommer.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.