Landin blev skudt ned to gange: Var ikke super tilfreds

Både Niklas Landin og Mikkel Hansen var i halgulvet, da Danmark slog Egypten ved OL i håndbold.

Artiklens øverste billede
Niklas Landin ømmer sig efter sit ansigts møde med en håndbold. Foto: Susana Vera/Reuters

Danmarks håndboldlandshold er smertefrit igennem de to første kampe ved OL. I hvert fald resultatmæssigt. For rent fysisk blev holdets to største stjerner sendt til tælling, da Egypten blev slået med 32-27.

Både keeper Niklas Landin og Mikkel Hansen blev sendt til tælling i løbet af kampen, som Danmark afgjorde efter pausen ovenpå en meget lige første halvleg, som egypterne vandt 15-14.

To gange fik Landin skudt bolden lige i masken af egyptere, og særligt den ene situation så ud til at kunne være undgået, da skytten havde et forholdsvis åbent mål at afslutte i.

- På den første sprang jeg ud, og så kan det jo ske, indleder Niklas Landin.

- Men på den anden var det et lidt vildt sted at placere bolden, når han var forholdsvis umarkeret, og han skød midt i målet oppe, og jeg stod helt stille. Det var jeg ikke super tilfreds med.

Verdens bedste målmand regner dog ikke med, at hovedet har taget skade.

- Jeg var lige nede at ligge, men jeg håber, alt er okay, og jeg håber, at det fortsætter sådan. Typisk kommer hovedskader lidt efter, så man ikke opfanger det i starten.

- Men nu har jeg holdt tale for Mikkel (Hansen, der rundede 225 landskampe, red.), og vi har sunget, og jeg føler mig ok, lyder det fra Landin.

Også Mikkel Hansen var i det japanske halgulv, da han fik et slag på næsen. Han tager dog slaget med stor ro.

- Det ramte helt fint, det hak over tuden. Den sad helt clean, konstaterer Mikkel Hansen.

- Men det er jo håndbold, så der er ikke så meget at gøre. Jeg fik også selv to minutter. Sådan er det jo. Jeg synes ikke, at egypterne spillede hårdere, end sidst vi mødte dem (VM-kvartfinalen i januar, red.).

Når man nu er i afdelingen for knubs, så fik Morten Olsen heller ikke i den anden kamp spilletid, da han er ved at komme sig ovenpå skaden, han pådrog i optakten til OL.

Næste chance er, når Bahrain venter i den tredje kamp natten til onsdag dansk tid.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.