Her er de otte hold i Champions League-kvartfinalerne
Atlético Madrid og Monaco kvalificerede sig onsdag som de sidste hold til kvartfinalerne i Champions League.
Alle otte kvartfinalister i Champions League er fundet, efter at Atlético Madrid og Monaco onsdag aften indløste billet.
Atlético Madrid cruisede et 0-0-resultat hjem i hjemmekampen mod Bayer Leverkusen, så spanierne går videre med samlet 4-2.
Mere dramatisk var det, da Monaco sendte Manchester City ud med en 3-1-sejr på hjemmebane.
Englænderne havde vundet den første kamp 5-3 hjemme, men City ryger ud, fordi holdet scorede færre mål end Monaco på udebane.
Her er de otte kvartfinalister i Champions League:
- Atlético Madrid.
- Monaco.
- Juventus.
- Leicester.
- FC Barcelona.
- Bayern München.
- Real Madrid.
- Borussia Dortmund.