Wales vandt 1-0 over Nordirland i ottendedelsfinalen ved EM i Frankrig

I en forfærdelig kamp vandt Wales over Nordirland ved EM.

Artiklens øverste billede
Forsvarsspilleren Gareth Mcauley (i midten) lavede uheldigvis for Nordirland selvmål i EM-opgøret mod Wales. Foto: Francois Mori/AP

PARIS

Det kan godt ske, at der er spillet andre kedelige kampe under dette EM, men Wales’ 1-0-sejr over Nordirland må være med i toppen over de mest søvndyssende. Det var 90 minutters pinagtig ringe fodbold med fejlafleveringer og løb for løbet skyld.

At sejren kom på baggrund af et selvmål, siger alt om kampen.

Kun folk med søvnbesvær har fundet den værd at juble over, og selv i den engelske championship – hvor flere af spillerne hører til til dagligt – ville fansene have pifte lungerne ud af skuffelse.

Efter Wales fornemme førsteplads i gruppespillet lod den walisiske landstræner, Chris Coleman, sine spillere drikke øl, men det kommer han næppe til efter denne kamp, med mindre de drikker så meget, at de vågner op i morgen og kun kan huske resultatet og ikke de 90 minutters fakir-fodbold, der gik forud.

Rent fodboldæstetisk gør det ikke noget, at Nordirland er slået ud. Det er som at have besøg af onklen med portvinsnæsen. Ganske morsomt i starten, men på den lange bane bliver det træls at være vidne til. Efter gruppespillet var Nordirland holdet med mindst boldbesiddelse (28 pct., Tyskland 72 pct.), færrest skud på mål (17, Portugal 70) og færrest afleveringer (416, Spanien 1.891).

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at Nordirland i denne kamp taktisk satte Wales på plads. Det var fornemt defensivt arbejde af nordirerne, og det lykkedes i lange periode at holde Wales fra at komme til afslutninger. Men man vinder altså ikke, hvis man ikke kan angribe. Og selv efter scoringen fik Nordirland ikke strikket en offensiv sammen.

De nordirske fans kan dog rejse hjem med god samvittighed. De har været et herligt bekendtskab og har vel også understøttet begrundelse for at udvide turneringen fra 16 til 24 hold.

Hvis man skal beskrive første halvleg i et ord: Søvndyssende. Og to: Meget søvndyssende.

Men lad os alligevel spilde 140 ord på det, så kan du springe over dem fra nu af:

Som vi har set i Nordirlands første tre kampe, stillede holdet sig ned og ventede på bolden med fem mand i forsvaret, når Wales angreb. Nordirlands landstræner så ud til at have sat sin mest erfarne forsvarsspiller, Johnny Evans, til at passe ekstra godt på Gareth Bale, der dog flakkede lidt rundt for at slippe af med sin oppasser. Efter 10. minutter kom første chance, da Nordirland spillede bolden rundt uden for Wales’ felt, hvor Stuart Dallas dukkede op og huggede til bolden, men Wayne Hennessey reddede. 10 minutter senere var det Wales’ tur. Sam Vokes headede et kryds ind til Aaron Ramsey, der bugserede bolden i mål, men Arsenal-spilleren var i offside.

Ellers var det én lang jammer af tekniske fejl og dårlige beslutninger. Det er en slidt kliche, men hold da op, hvor trængte kampen til et mål.

Nordirland kom med noget, der lignede en mindre offensiv i begyndelsen af anden halvleg. Den første chance kom dog til Wales-forward, Sam Vokes, der sneg sig bagom det nordirske forsvar og headede en lang bold forbi. Han var upresset og burde have behandlet den efter fortjeneste.

Næste chance tilfaldt også Wales, da Gareth Bale huggede et frispark over den nordirske mur, men McGovern parerede flot.

Så gik kampen i stå, indtil Gareth Bale blev spillet fri i venstre side af Aaron Ramsey. Bale sendte et halvskidt indlæg ind i feltet, som Gareth McAuley sagtens kunne have gjort alt andet end at smide i eget net. Men det gjorde han ikke.

Og tak for det. 30 minutters tillægstid ville ikke have været til at bære.

Søndag afgøres det om modstanderen bliver Ungarn eller Belgien.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.