Zlatan dagen derpå: »Jeg er Sverige«
Zlatan Ibrahimovic spillede i går sin sidste landskamp for Sverige. I dag takker svenskerne af på sin helt egen måde.
Da Sverige onsdag aften tabte 1-0 til Belgien betød det ikke blot et svensk exit ved EM-slutrunden. De tre svenskere Kim Källström, Andreas Isaksson og Zlatan Ibrahimovic takkede samtidigt af på det svenske landshold.
Specielt Zlatans farvel til landsholdet er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, og torsdag takker han så selv sine fans på Facebook på sin egen måde.
»Jeg kom fra det sted, folk kalder ghettoen Rosengård, erobrede Sverige og gjorde det til mit land. Min måde. Jeg er Sverige. En stor tak til jer svenskere. Uden jer ville jeg aldrig have kunnet fuldført mine drømme. I vil altid være i mit blåt og gult hjerte. Jeg elsker jer,« skriver den store svensker på Facebook.
Zlatan Ibrahimovic nåede at spille 115 landskampe for Sverige, hvor han formåede at score 62 mål, inden han stoppede karrieren onsdag aften.