Louis van Gaal er ramt af prostatakræft

Hollands landstræner Louis van Gaal har ingen planer om at forlade sin post før VM trods kræftdiagnose.

Artiklens øverste billede
Louis van Gaal, der her ses under testkampen mod Danmark i marts, har tidligere stået i spidsen for en række europæiske topklubber. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Fodboldtræneren Louis van Gaal er blevet ramt af prostatakræft.

Det siger han til den hollandske tv-station RTL, hvor han afslører, at han fik diagnosen i 2020 og påbegyndte behandlingen sidste år.

- Det er en del af mit liv, siger han.

- Jeg har været igennem så meget i mit liv - sygdom og død - at jeg nok er blevet større menneske af alle erfaringerne.

Van Gaal er i gang med sin tredje periode som hollandsk landstræner. På trods af kræftdiagnosen er det hans intention at forblive landstræner under det kommende VM.

Han fortæller, at han ad 25 omgange har fået strålebehandling. Nogle af behandlingerne er foregået, mens han har været samlet med landsholdet.

70-årige van Gaal blev senest ansat som Hollands landstræner i august 2021, hvor Frank de Boer stoppede efter et skuffende EM.

Van Gaal stod også i spidsen for holdet i slutningen af marts, da Holland besejrede Danmark 4-2 i en testkamp.

Kort forinden var han blevet testet positiv for coronavirus.

Hollænderens imponerende træner-cv tæller ophold i klubber som Manchester United, Bayern München og FC Barcelona.

Flere klubber har siden Louis van Gaals offentliggørelse søndag aften sendt hilsener til træneren.

- Alle i Manchester United står fuldt ud bag vores tidligere manager Louis van Gaal i hans kamp mod kræft. Vi sender dig styrke og mod, Louis, skriver den engelske klub på Twitter.

Samme toner kommer fra Barcelona.

- Vores tanker og bønner går ud til vores tidligere træner Louis van Gaal, som er blevet diagnosticeret med prostatakræft. Forbliv stærk, Louis og god bedring, lyder det i et tweet fra den spanske klub.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.