Dolberg og Hjulmand undrer sig over kritik af attitude

Det kom bag på Kasper Dolberg, at han for nylig blev kritiseret for sin attitude af sin træner i Nice.

Artiklens øverste billede
Kasper Dolberg blev skiftet ind i løbet af anden halvleg, da Danmark i lørdags tabte 2-4 ude til Holland i en testkamp. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Landsholdsangriberen Kasper Dolberg undrer sig over, at han i begyndelsen af marts kunne læse i medierne, at Nice-træner Christophe Galtier ikke var tilfreds med danskerens attitude.

Dels forstår Dolberg ikke kritikken, og dels forstår han ikke, hvorfor han ikke havde fået den overbragt personligt.

- Han ved måske ikke, hvordan jeg er, på samme måde som Kasper Hjulmand eller de tidligere trænere gør. Jeg har ikke haft ham særligt længe, så der er en tilvænning.

- Jeg skal lære ham at kende, og han skal lære mig at kende. Jeg er sikker på, at han ikke mener, at jeg skal ændre min personlighed 100 procent, men man kan selvfølgelig altid justere lidt, siger Dolberg.

I et interview med radiostationen France Bleu Azur sagde Galtier følgende ifølge Tipsbladets oversættelse:

- Dolberg skal sende mig signaler. Han skal vise mere beslutsomhed. Hans attitude tyder nogle gange på, at han ikke er med i spillet. Jeg tror ikke, jeg kan ændre ham, men det er op til ham, sagde træneren.

Selv om Dolberg undrer sig, tager han også kritikken med sin vanlige sindige indstilling.

- Jeg tror, at han bare gerne vil have, at jeg scorer nogle mål og arbejder godt for holdet. Det er det, jeg prøver at gøre hver gang, der er bare forskellige måder at gøre det på, siger Dolberg.

Danskeren har scoret seks gange i 21 ligakampe i denne sæson.

Også landstræner Kasper Hjulmand stiller sig undrende over for Nice-trænerens kritik, som ifølge den danske landstræner virker uberettiget.

- Det er jo ikke første gang, at Dolberg hører det, og jeg kan simpelthen ikke forstå det. Hvis man tror, at Dolberg ikke har nogen vilje eller aggressivitet, tager man jo bare helt fejl.

- Han er en lidt indadvendt, ung mand, men han bobler af temperament. Han er bare Mister Cool, og det elsker jeg. Jeg kan godt lide den der forskellighed.

- Man kan ikke forvente, at alle er nogle, der råber og skriger og kommer ud med følelserne på den måde. Dolberg gør det på sin måde, siger Hjulmand.

Landstræneren roser desuden Dolberg for at lave et godt indhop mod Holland i lørdags. Derfor banker angriberen alvorligt på for en plads i startopstillingen i tirsdagens testkamp mod Serbien i Parken, siger landstræneren uden at udstede en garanti.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.