Ukrainer sparkede Delaney og Sevilla ud af Europa League

West Hams Andriy Yarmolenko sendte Thomas Delaney og Sevilla ud af Europa League i den forlængede spilletid.

Artiklens øverste billede
West Hams Andriy Yarmolenko fik armene i vejret, efter han scorede sit hold sejrsmål. Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix

Thomas Delaney og Sevilla er færdige i europæisk fodbold.

Det er en kendsgerning, efter at det spanske hold torsdag aften måtte se sig slået af engelske West Ham med 2-0 efter forlænget spilletid i London.

Hjulpet på vej af et højlydt hjemmepublikum bragte de engelske værter sig i front på hovedstødsmål af tjekkiske Tomás Soucek.

Dermed var der udlignet i den samlede stilling, efter at Sevilla havde vundet det første opgør for en uge siden med 1-0 i Spanien.

Efter pausen bølgede spillet frem og tilbage på banen. Manglende skarphed betød, at de to hold måtte ud i forlænget spilletid for at få tingene afgjort.

Som i slutningen af anden halvleg viste West Ham sig som det mest initiativrige hold offensivt.

Med otte minutter tilbage af den forlængede spillede udmøntede den engelske iver sig til mål, da ukrainske Andriy Yarmolenko satte foden på en ripost fra målmanden, der ikke kunne holde Pablo Fornals’ langskud.

Sevilla forsøgte sig desperat til slut. Spanierne formåede dog ikke at skabe den nødvendige målchance. Dermed er West Ham klar til klubbens første europæiske kvartfinale siden 1999, hvor London-klubben var med i Intertoto Cup.

Det er anden gang i denne sæson, at Delaney og co. ryger ud af en europæisk turnering. I efteråret røg Sevilla ud af Champions League efter et skuffende gruppespil.

Samtidig med West Hams triumf spillede også Jesper Lindstrøms Eintracht Frankfurt sig videre med 1-1 efter forlænget spilletid mod spanske Real Betis. Frankfurts Martin Hinteregger scorede i sidste minut og afværgede dermed en straffesparkskonkurrence.

Danskerne Martin Braithwaite og Joakim Mæhle måtte begge se til fra bænken, mens deres holdkammerater i henholdsvis FC Barcelona og Atalanta spillede dem videre til kvartfinalerne tidligere torsdag.

I Conference League røg hollandske Vitesse med danskerne Jacob Rasmussen og Nikolai Baden Frederiksen ud til Roma. Det skete på en sen udligning fra Romas Tammy Abraham, hvilket gav en samlet sejr på 2-1 til italienerne.

Bedre gik det for Alexander Bah, som kom på måltavlen for sin tjekkiske klub Slavia Prag, der trods et 3-4-nederlag til LASK Linz gik videre med en samlet sejr på 7-5. Bah scorede til 2-1 i torsdagens opgør.

Lodtrækningen til Europa Leagues kvartfinaler finder sted fredag klokken 13.30, mens lodtrækningen til Conference League foretages klokken 15.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.