Fagforening vil have fodboldspillere ud af Rusland straks

Spillerforeningen er utilfreds med, at retten til at suspendere kontrakter i Rusland først gælder 10. marts.

Artiklens øverste billede
Oliver Abildgaard er sammen med Anders Dreyer på kontrakt i Rubin Kazan i den bedste russiske række. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fodboldspillerne Anders Dreyer og Oliver Abildgaard skal kunne komme ud af Rusland omgående.

Sådan lyder meldingen fra de danske spilleres fagforening, Spillerforeningen, i kølvandet på Fifas beslutning om, at udlændinge kan suspendere deres kontrakt med russiske og ukrainske klubber.

Retten bliver effektueret fra og med 10. marts, hvis ikke spillere og klubber forinden er blevet enige om en anden aftale.

Det betyder, at de berørte spillere potentielt først vil være fri til at rejse ud af Rusland fredag 11. marts, og det er for længe at vente, mener Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen.

- Det giver ingen mening fra et spillerperspektiv, at spillerne skal vente til den 11. marts, hvis de ønsker at komme ud nu og her.

- Transportmulighederne ud af Rusland indskrænkes dag for dag, og derfor mener vi, at spillerne skulle have mulighed for at rejse straks uden forudgående aftale.

- Der kan komme et voldsomt stort pres på spillerne i de kommende dage, hvis der er klubber, der vil forsøge at modarbejde en suspendering af kontrakter, siger Michael Sahl Hansen i en pressemeddelelse.

Fifas regelændring betyder, at udenlandske spillere midlertidigt kan sætte deres aftaler med russiske klubber på pause, uden at det betragtes som kontraktbrud.

Beslutningen giver samtidig spillerne ret til at tørne ud for en ny klub - i første omgang frem til 30. juni.

- Det er positivt, at der nu er kommet en løsning, der gør, at spillerne kan rejse hjem. I den situation, vi står i lige nu, handler det først og fremmest om spillernes ve og vel og sikkerhed.

- Og nu er der en løsning, som gør, spillerne kan rejse hjem i første omgang til den 30. juni. Det altoverskyggende er, at spillerne kan komme i sikkerhed. Vi havde dog ønsket, at spillerne fik deres kontrakter ophævet straks uden nogle konsekvenser af nogen art sportsligt såvel som økonomisk, siger Michael Sahl Hansen.

Hvis spillerne skal optræde i en anden klub i resten af denne sæson, skal et skifte være på plads senest 7. april.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.