Fifa giver udenlandske spillere i Rusland lov til at søge væk

Rubin Kazan-duoen Oliver Abildgaard og Anders Dreyer kan finde en ny klub at spille for i resten af sæsonen.

Artiklens øverste billede
Anders Dreyer kan vælge at forlade Rubin Kazan i resten af sæsonen. Her ses han i en landskamp mod Færøerne i efteråret. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fra på torsdag kan de russiske fodboldrækker blive en hel del udenlandske spillere fattigere for en stund.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) meddeler mandag aften på sin hjemmeside, at udenlandske spillere i russiske klubber fra 10. marts kan vælge at få suspenderet deres kontrakter frem til 30. juni i år, uden at det har konsekvenser.

Spillerne vil herefter kunne indgå en kontrakt med en anden klub for resten af sæsonen, selv om transfervinduet er lukket. En midlertidig aftale med en ny klub skal dog være på plads senest 7. april.

Også udenlandske trænere kan få suspenderet deres kontrakter i resten af sæsonen.

Muligheden for spillere og trænere træder i kraft, hvis de ikke inden torsdag har indgået en anden aftale med deres klub om deres fremtid.

Meldingen fra Fifa kommer på bagkant af Ruslands invasion af Ukraine.

De danske spillere Oliver Abildgaard og Anders Dreyer kan dermed finde en anden klub, som de kan tørne ud for i resten af sæsonen, hvis de ikke har lyst til at blive i Rubin Kazan i de næste par måneder.

Dermed kan de potentielt havne i Superligaen. AaB’s sportschef, Inge André Olsen, fortalte tidligere mandag til Nordjyske, at en Abildgaard-retur i et par måneder kunne være interessant for klubben, såfremt Fifa gjorde det muligt.

Den Internationale Spillerforening (Fifpro) er kritisk. Spillernes fagforening mener nemlig ikke, at Fifas ændring er vidtgående nok.

- Beslutningen om kun at lade udenlandske spillere få deres kontrakter suspenderet midlertidigt er for vag. Det bliver svært for spillerne at finde arbejde i resten af sæsonen, når de har den her usikkerhed hængende over sig.

- Spillerne burde få lov til at ophæve deres kontrakter, lyder det blandt andet fra Fifpro ifølge BBC.

Alle russiske klubber og landshold er udelukket fra internationale turneringer på ubestemt tid af Fifa og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) på grund af invasionen.

Flere andre danske sportsfolk har forladt Rusland de seneste to uger.

Basketballspilleren Gabriel ”Iffe” Lundberg er rejst hjem fra Rusland, men er stadig på kontrakt med CSKA Moskva, der har udvist forståelse for danskerens beslutning, om end klubben mener, at der er tale om ”et brud på kontraktbetingelserne.”

Håndboldspilleren Kathrine Heindahl har fået ophævet sin kontrakt med CSKA Moskva, mens ishockeyspilleren Philip Larsen har revet sin kontrakt med KHL-klubben Salavat Julajev Ufa over.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.