Konkurstruet Fremad Amager sælger billetter for en plov

Fremad Amager er kommet et stykke nærmere i arbejdet med at undgå konkurs, lyder det fra direktør Allan Ravn.

Artiklens øverste billede
Allan Ravn, direktør i Fremad Amager, arbejder i disse dage på at samle nok penge ind til at redde klubben fra en truende konkurs. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Fremad Amagers spillere har stadig ikke fået løn, og den skal falde senest fredag for at afværge en konkursbegæring.

Derfor sælger 1.-divisionsklubben nu billetter til 250 og 500 kroner til fredagens hjemmekamp mod Lyngby i forsøget på at redde sig. Målet er at rejse en million kroner.

Det oplyser Fremad Amager-direktør Allan Ravn, som lige nu er i gang med akut kriseberedskab for at samle penge sammen og redde klubben.

- Vi forsøger at fylde Sundby Idrætspark med billetter, der er til støttepris. Så kan vi slå to fluer med et smæk, hvor vi laver den største hjemmekamp og samtidig får samlet de penge ind, vi skal bruge, siger Allan Ravn.

Siden nyheden om konkurstruslen blev meldt ud mandag, har telefonen bimlet og bamlet. Men der er brug for flere penge for at undgå konkurs.

- Det er stressfyldt, men jeg er også positiv. Det var en vanvittig hektisk mandag, da vi meldte det ud.

- Vi kan mærke, at vores sponsorer, fans og Fodbolddanmark generelt gerne vil os. Det er skridt nummer et, og det glæder os, siger Allan Ravn.

Han vil ikke sige, hvor mange penge der mangler i klubkassen. Ekstra Bladet skriver, at der skal fem-seks millioner ind her og nu, mens driften i resten af sæsonen kræver ti millioner kroner.

- Vi har en akut situation, som har vores helt store fokus. Men vi forsøger også at tænke et længere scenarie ind. Både i resten af sæsonen, men også en sæson eller to mere frem.

- Men lige nu og her er det med det korte lys for at redde os. Vi får løbende henvendelser, og vi er ved at samle det hele. Vi har allerede fået flere tilkendegivelser her til morgen, siger han.

Allan Ravn er svar skyldig på, om de amerikanske ejere bliver en del af fremtiden i klubben. Men de har i hvert fald ikke levet op til de løfter, de kom med, da de overtog ejerskabet, lyder kritikken.

- Vores amerikanske ejere har ikke været i stand til at imødekomme de forpligtelser, de påtog sig i december. Det nåede til et punkt, så vi tog det skridt, vi gjorde mandag, siger Allan Ravn.

Fremad Amager vandt fredag med 4-2 hjemme over Esbjerg, og spillerne tackler situationen godt indtil videre.

- Situationen skaber hamrende meget uro. Heldigvis så vi et fuldstændig fabelagtigt fodboldhold gå ud og vinde over Esbjerg og spille det bedste fodbold, i den tid jeg har været herude.

- Vi forventer det samme mod Lyngby. Det er professionelle fodboldspillere, men vi er opmærksomme på, at vi har mange unge mennesker, som kan blive påvirket. Det forsøger vi at tage hånd om, siger Allan Ravn.

Fremad Amager-sportschef Jacob ”Gaxe” Gregersen hentede i januar flere nye spillere, som skulle løfte niveauet, men det arbejde står og falder med en økonomisk redning.

- Det er en katastrofal udvikling på den korte bane. Det er en kontrast, efter at den sportslige sektor med Gaxe som ansvarlig har lavet et fabelagtigt stykke arbejde på kort tid hen over transfervinduet.

- Sammen med trænergruppen og spillerne har vi lavet en turnaround for at gøre Fremad Amager til en stabil fodboldklub. Og så får vi sådan et nyrehug lige nu og her, siger Allan Ravn.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.