VAR-forsinkelse er formindsket til en fjerdedel af tiden
VAR forhaler nu fodboldspillet i 22 sekunder pr. kamp i Superligaen. Et betydeligt fremskridt, mener Michael Johansen, DBU's dommerformand.
Nogle elsker det, og andre elsker at hade det. Sikkert er det i hvert fald, at brugen af VAR er genstand for diskussioner både til sammenkomster, på nettet og tilskuertribunerne.
Superligaen er nu i gang med anden sæson, hvor dommerne under kampe kan benytte sig af VAR, et videoværktøj til at dømme f.eks. offside, oversete straffespark eller røde kort.