Elektrisk Parken giver landsholdsspillerne vinger

Volumen er steget på opbakningen fra de danske roligans, og energien spreder sig ned i spillernes bentøj.

Artiklens øverste billede
"I har samlet nationen på ny" stod der på et banner bag det ene mål, da Danmark i onsdags mødte Skotland i Parken i en VM-kvalifikationskamp. Tirsdag aften gæster Israel nationalarenaen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er opstået en særlig energi og synergi mellem tilskuerne i Parken og spillerne på det danske fodboldlandshold.

Siden Christian Eriksens tragiske kollaps under sommerens EM-slutrunde har samspillet mellem fans og spillere nået historiske højder, og afkastet kommer på fodboldbanen, hvor entusiasmen fra lægterne omdannes til energi i landsholdsspillernes ben og hoveder.

Sådan lyder det fra flere rutinerede landsholdsspillere forud for tirsdagens udsolgte VM-kvalifikationskamp mod Israel.

- Det er ikke et sjovt sted at komme som modstander, indleder Pierre-Emile Højbjerg.

- Vi mærker os selv vokse, når vi kommer ind i Parken. Parken giver vinger, og der er noget elektrisk over stadionet, så det hele løfter sig. Vi kæmper alle om det samme, uanset om man står på lægterne eller spiller på banen. Vi ønsker det samme, og det skaber noget energi, som holdet får ud i benene på banen.

- Tidligere har vi måske ventet lidt på at få åbnet op for stemningen, så vi har kunnet få den energi ned i benene. Det behøver vi ikke vente på længere, siger han.

Der var udsolgt og fuldt tryk på lægterne i onsdags, da Danmark vandt 2-0 hjemme over Skotland.

Her havde den fanatiske opbakning også en andel i, at Danmark scorede to gange på halvandet minut, mener Yussuf Poulsen.

- Man kan også mærke, at stemningen går i hovedet på modstanderen. Det var også derfor, at vi scorede to mål lige efter hinanden mod Skotland, det var et klassisk eksempel på, at de bukkede under for stemningen efter et mål, mens vi fortsatte med at trykke på.

- Det gjorde dem nervøse, og fansene råbte lige lidt højere, og så kunne de måske ikke høre de små beskeder til hinanden, siger angriberen.

På et banner bag det ene mål stod der ”I har samlet nationen på ny”. Og landsholdsspillerne mærker ubetinget en bedre opbakning end for et par år siden.

- Vi spillere mærker en kæmpe forskel. Det er en stor motivation, at vi har et fyldt Parken til en kamp mod Israel på det her tidspunkt. Sådan havde det ikke set ud for to år siden, siger Thomas Delaney.

Med en sejr i Parken kan Danmark tage et stort skridt mod næste års VM-slutrunde i Qatar. Opgøret mellem Danmark og Israel begynder klokken 20.45.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.