Lykkelig over brud med Esbjerg: Hele truppen er utilfreds

Dagen efter kontraktophævelsen i Esbjerg lufter Kasper Pedersen sin utilfredshed med klubbens nye cheftræner.

Artiklens øverste billede
Kasper Pedersen - her i AaB-trøjen - skiftede til Esbjerg i januar, men har allerede fået revet sin kontrakt over. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsvarsspilleren Kasper Pedersen siger i et interview med Ekstra Bladet, at han er decideret lykkelig over, at han mandag fik ophævet kontrakten med 1.-divisionsklubben Esbjerg fB.

I modsætningen til klubbens melding om skilsmissen afviser Pedersen dog, at bruddet skyldes en stor konkurrencesituation på forsvarspladserne.

Det var Kasper Pedersen selv, der bad om at blive løst fra sin kontrakt, fordi han er utilfreds med cheftræner Peter Hyballas ledelsesstil i klubben.

Det siger Kasper Pedersen i et stort interview med Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet, B.T., Jydske Vestkysten og Ugeavisen Esbjerg har i flere uger med anonyme kilder i klubben beskrevet, hvordan Peter Hyballas adfærd har skabt utilfredshed i Esbjergs trup.

Den tyske træner har angiveligt slået en spiller, uddelt en sherifstjerne og flittigt brugt upassende sprog. Træneren er blevet rasende på sine spillere over, at han har kunnet læse om de hændelser i pressen.

- Hvor skal jeg begynde? Der har været så mange ting, som har været grænseoverskridende og direkte vanvittige. Det er nemmere at fortælle, hvad der har været fint siden Peter Hyballas ansættelse.

- Jeg kan bekræfte, at det stort set er en samlet spillertrup, der er dybt utilfreds med Peter Hyballa og hans metoder, siger Kasper Pedersen til Ekstra Bladet.

- Når man er i sådan et miljø, så er det svært at genkende sig selv både som spiller og person, så jeg er lykkelig for, at jeg er ude af kontrakten.

Han fortæller også, at han har svært ved at se, at situationen bare løser sig selv. Han udtaler sig, fordi han er den eneste ”der er fri til at tale om, hvad der reelt er sket”.

Esbjerg har over for Ekstra Bladet afvist at kommentere Kasper Pedersens udlægning af skilsmissen og kritikken af klubbens cheftræner.

Peter Hyballas indtog i Esbjerg har også haft sportslige konsekvenser for fire spillere.

Rutinerede Jakob Ankersen, Kevin Conboy og Yuri Yakovenko samt talentfulde Zean Dalügge er alle blevet degraderet til klubbens U19-hold af den nye træner.

Tirsdag aften skal Esbjerg færdigspille kampen i første spillerunde mod Vendsyssel FF.

Opgøret blev i søndags afblæst i pausen på grund af tordenvejr i Esbjerg. Ved pausen fører vendelboerne udekampen med 1-0.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.