Fortsæt til indhold
Cykling

Dagens etape i Tour de France

For tredje gang i denne udgave af Tour de France er der dækket op til sprinterne.

/ritzau/

Der er lagt op til en massespurt på en flad etape, der ikke byder på nævneværdige udfordringer.

Fakta om 6. etape:

Vesoul til Troyes, 216 kilometer

Beskrivelse:

Efter onsdagens bjergfinale er scenen igen overladt til sprinterne på denne flade, ukomplicerede etape.

Det er sandsynligt, at et udbrud vil slippe afsted tidligt på etapen, men efter den sidste af de to kategori 4-stigninger godt 50 kilometer før mål skal sprinterholdene i arbejde.

Etapen er den første af to flade etaper, inden det går løs i bjergene i weekenden.

Vidste du ...

... at Colombey-les-Deux-Églises, hvor etapens pointspurt er placeret, var den tidligere præsident Charles de Gaulles hjemby? De Gaulle døde 9. november 1970 og er begravet på byens kirkegård.

Hold øje med:

  • Marcel Kittel
  • Arnaud Démare
  • Sonny Colbrelli