Jakob Fuglsang har vundet OL-sølv

I et godt gammeldags væddeløb sikrede Jakob Fuglsang den første danske medalje ved OL i sit livs cykelløb.

Artiklens øverste billede
Jakob Fuglsang puster ud efter spurten ved landevejsløbet ved OL mod belgiske Greg van Avermaet. Foto: Gregers Tycho

Nu skal man jo som udgangspunkt passe på med at lægge hovedet på blokken. Men nu sker det alligevel. Landevejsløbet ved OL 2016 i Brasilien er måske et mesterskabsløb, som aldrig vil blive overgået i dramatik. Og det hele endte tilmed med den første danske OL-medalje, siden Rolf Sørensen vandt sølv ved OL i Atlanta i 1996.

Jakob Fuglsang kørte sit livs cykelløb og kom sammen med Belgiens Greg Van Avermaet og Polens Rafal Majka til mål og blev en imponerende nummer to.

OL-ruten var med 4.000 højdemeter og gentagende ture indledningsvis over et brostensstykke blevet betegnet som en af de sværeste mesterskabsruter i moderne tid. Den betegnelse viste sig at være mere end retfærdig.

Det var dog hverken opad eller på brosten, at det første vigtige moment i linjeløbets finale indtraf. På vej ned ad rundstrækningens store stigning angreb den italienske duo Vincenzo Nibali og Fabio Aru. Et angreb, som fangede blandt andet både forhåndsfavoritterne Alejandro Valverde og Chris Froome, der derfra ikke spillede nogen rolle i løbet. Mens australske Richie Porte endte sit løb med et styrt.

Jakob Fuglsang i opløbet mod belgiske Greg Van Avermaet. Danske Fuglsang måtte se sig slået af belgieren i spurten og nøjes med sølvet. Foto: Patrick Semansky/AP

I første omgang var frontgruppen på ni mand med navne som foruden Nibali og Aru lød på eksempelvis Rafal Majka, Geriant Thomas, Greg Van Avermaet, Sergio Henao og Adam Yates. Bedst som man som dansk iagttager kunne have håbet på, at Jakob Fuglsang havde opfattet det afgørende initiativ, drejede kameraet bagud og viste danskeren køre de sidste meter op til gruppen.

Det betød, at Fuglsang med 23 kilometer tilbage af OL-løbet sad med helt fremme og skulle køre med om medaljerne, da rundstrækningens stigning skulle passeres en sidste gang. Her kunne først Fabio Aru og Adam Yates ikke følge med. Hvorefter også Jakob Fuglsang og Greg Van Avermaet kort måtte slippe efter gentagne accelerationer fra Nibali. Men både den belgiske rytter og Fuglsang fik lukket hullet igen. Kun for at se Nibali, Sergio Henao og Rafal Majka gøre forskellen endnu en gang og runde toppen som de tre forreste.

Jakob Fugslang med sin sølvmedalje sammen med guldvinde, belgiske Greg van Avamaet og bronzevinder Rafal Majka. Foto: Gregers Tycho

To af de tre stærkeste ryttere opads medaljechancer blev dog på yderst dramatisk vis slukket, da der skulle køres ned for sidste gang. På selv samme sted, hvor Richie Porte var røget i asfalten omgangen forinden, styrtede både Vincenzo Nibali og Sergio Henao. Rafal Majka nåede kun lige uden om i sidste sekund. En manøvre, der holdt Majka forrest indtil kun to kilometer før mål.

Men her blev han hentet af Jakob Fuglsang og Van Avermaet, der havde angrebet fra forfølgergruppen. Ikke overraskende var belgieren den bedste i spurten og tog guldet. Men Fuglsang var stærk nok til at slå Majka og tage den første danske medalje i Brasilien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.