Efter magtdemonstration: Cykelhold håner Oleg Tinkov
Onsdagens helt store vinderhold i Vuelta a España, Astana, har sendt en video forbi russerens twitterkonto.
Onsdagens etape i Vuelta a España blev vundet af Mikel Landa fra Astana-mandskabet. Som om det ikke var nok, så tog holdets kaptajn, Fario Aru, førertrøjen da han fuldstændig satte de andre favoritter.
Det var en præstation, der kom bag på mange, og det kom helt sikkert bag på Saxo-Tinkoff ejeren Oleg Tinkov.
Efter niende etape i søndags, hvor Astana endnu ikke havde gjort det store væsen af sig, skrev russeren nemlig følgende på Twitter:
”Kan nogen fortælle mig, hvad der skete med Astana? Super dominerende i Giroen, lala under Touren og bundelendige under Vueltaen - med de samme ryttere.”
Om russerens Tweet har været en motivation, vides ikke, men holdet forholdt sig i hvert fald tavse de næste par dage.
Lige ind til holdets magtdemonstration på konge-etapen onsdag.
Her valgte holdet at svare tilbage på Oleg Tinkovs tweet med en sejrsvideo hvor holdet skåler og jubler.
Du kan se dialogen herunder: