Stort coronaudbrud har sendt Fuglsang i front i Schweiz Rundt

Aleksandr Vlasov er coronasmittet og ude i Schweiz, som nu føres af Jakob Fuglsang. To hold trækker sig helt.

Artiklens øverste billede
Coronasmitte Schweiz Rundt sætter Jakob Fuglsang i front. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

Jakob Fuglsang er ny mand i front af etapeløbet Schweiz Rundt på en ærgerlig baggrund.

De seneste dages coronasmitte i feltet har ramt den hidtil førende Aleksandr Vlasov, som dermed er trukket ud af løbet inden fredagens etape. Det bekræfter hans hold, Bora, på Twitter.

Fuglsang lå på andenpladsen med seks sekunder op til Vlasov efter torsdagens etape, og dermed fører den danske veteran nu samlet.

Vlasovs exit betyder også, at Andreas Kron fra Lotto Soudal avancerer til en podieplads. Danskeren rykker fra fjerde- til tredjepladsen med otte sekunder op til Fuglsang. Geraint Thomas (Ineos) er nummer to.

Schweiz Rundt er hårdt ramt af corona, hvor også EF-holdet og Fuglsangs eget Israel-hold er blandt de seneste ramte.

Tidligere på ugen trak Jumbo-Visma sig helt, da der var brudt smitte ud på holdet, og til fredagens etape havde yderligere tre hold trukket sig helt fra løbet, da coronaen havde fundet vej til mandskabet.

Det drejer sig som Alpecin-Fenix og UAE samt Bahrain-holdet, som havde danske Johan Price-Pejtersen med. Han er dermed færdig i løbet, men oplyser til Ritzau, at han ikke er blandt de smittede.

Hvis Jakob Fuglsang kører med bange anelser om selv at blive ramt af corona, er det ikke uden grund. Holdkammerat Sebastian Berwick har afleveret en positiv test og er trukket ud. Det samme er hans værelseskammerat Reto Hollenstein for en sikkerheds skyld.

Hele 26 ryttere, som afsluttede torsdagens etape, kom ikke til start, da rytterne trillede ud på 6. etape fredag ifølge procyclingstats.com.

Løbet slutter efter planen søndag, men lige nu tager man det dag for dag, understreger løbsdirektør Olivier Senn i et interview med Cycling Pro Net.

- Vi har kigget på og diskuteret situationen. Den er selvfølgelig ikke god. Det er rigtig ærgerligt, at coronaen spreder sig så meget på holdene. Alle holdene kender reglerne, og fire hold har valgt at trække sig, siger han til mediet.

Ifølge løbsdirektøren er der ingen krav om et bestemt antal hold, der skal deltage.

- Der er ingen specifikke regler på det punkt. Der er regler internt på holdene, som de skal følge. Men for os som arrangører er der ingen regler om, hvornår vi skal stoppe. Selvfølgelig skal vi stoppe, når det ikke længere er sportsligt relevant.

- Det er en meget svær balance at finde. Vi har talt med interessenterne og mener, at det er den rigtige beslutning at køre videre. Men vi må kigge på det igen i morgen og tage det dag for dag, forklarer han før starten på fredagens etape.

Der er Tour de France-start i København 1. juli.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.