Coronabølge får holdene til at stramme op: Det er skræmmende

Cykelholdene finder de gamle forholdsregler frem for at undgå coronasmitte frem mod Tour de France.

Artiklens øverste billede
Flere cykelryttere er sat ud af spillet pga. corona. Jakob Fuglsang er sat i front efter en modstander er smittet. Foto:Tariq Mikkel Khan

Coronapandemien er begyndt at vise sit grimme ansigt igen i cykelfeltet.

Smittetilfældene hober sig op, flere hold har trukket sig fra Schweiz Rundt, og tre danske ryttere er smittet.

Med bare to uger til Tour de France og den danske Grand Depart er det en dybt bekymrende situation, mener Treks sportsdirektør Kim Andersen.

- Det er meget skræmmende. Det er noget, der giver stof til eftertanke. Vi prøver at indføre maske igen og tage de forholdsregler, vi kan, siger han.

Pandemien lagde cykelløbene fuldstændig ned, da den gjorde sit indtog i 2020, og også året efter fik den væsentlig betydning.

Men i år har coronaen indtil videre ikke voldt det store besvær. Jo, enkelte ryttere er blevet testet positive og pillet ud rundt omkring, men som større tema har det virket som et nærmest overstået kapitel.

Indtil nu.

Torsdag vakte det opsigt, da Jumbo-Visma trak hele sit hold fra World Tour-løbet i Schweiz, og fredag har både UAE Emirates, Alpecin Fenix og Bahrain-holdet valgt at forlade løbet efter smittetilfælde.

Søren Kragh, Casper Pedersen og Mikkel Bjerg er alle meldt smittede. Sidstnævnte i Slovenien Rundt, hvor Bjerg kørte sammen med den store Tour de France-favorit, Tadej Pogacar.

- Det er brandærgerligt. Det er ødelæggende på en eller anden måde, det er der ingen tvivl om. Det er farligt at se det så udbredt som nu. Det ser ud til at sprede sig virkelig voldsomt, siger EF-rytteren Magnus Cort, som ikke selv er med i et løb lige nu.

Det er Kim Andersen til gengæld som en del af Trek-staben i Belgien Rundt.

- Det gælder om at passe endnu mere på ikke at have kontakt. Vi havde lige vænnet os til det og glædet os til, at der skulle være fri bane. Det ser bare ikke sådan ud nu. Nu må vi træde tre skridt tilbage, siger Andersen.

Han vurderer, at det kan få stor betydning for den forestående grand tour, der begynder i København 1. juli.

- Det kan det i allerhøjeste grad. I hvert fald på rytter- og personalesiden. Du kan være ude fra den ene dag til den anden, siger han.

Magnus Cort er formentlig udset som et godt kort hos EF til de første etaper på dansk jord, og han har nu tænkt sig at holde lav profil frem mod etapeløbet, bortset fra næste uge hvor han kører DM i Aalborg.

- Som cykelryttere har vi nok været mere påpasselige, men jeg har også stille og roligt løsnet op i år og er begyndt at opføre mig mere, som jeg har gjort før 2020.

- Udviklingen er helt sikkert noget, der får mig til at sørge for, at jeg altid har håndspritten med i baglommen og har masken på i større forsamlinger, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.