Tour-delegation er i Danmark for at snuse til luften

Tour de France-arrangøren har sendt 24 personer til København for at få detaljer på plads og mærke byen.

Artiklens øverste billede
Christian Prudhomme tager her en selfie ude foran Københavns Rådhus, efter at han har været til møde med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Tour de France er godt i gang med at forberede sommerens Tour-start med tre etaper i Danmark.

Løbsdirektør Christian Prudhomme er i denne uge i København sammen med en større Tour-delegation for at gennemgå tekniske detaljer med de danske myndigheder samt start- og målbyer.

Franskmændene ankom onsdag aften, og torsdag var Tour-folkene rundt i København for at besigtige ruten på 1. etape - en enkeltstart over 13 kilometer - der køres 1. juli.

- Vi har folk med, der er her for første gang. De skal indånde luften i København og sige: aaaah.

- Det skal ikke kun være noget, der foregår på papir for dem. De skal se, hvordan det hele er i virkeligheden, siger Christian Prudhomme, og fortæller, at i alt 24 personer er rejst med til Danmark i denne uge.

- I aftes blev der afholdt møder om sikkerhed, og der foregår sådan set møder om alle de forskellige dele af arrangementet, siger Tour-chefen.

- De tekniske folk kender byen godt, men for eksempel er det første gang, at vores pressechef er her. Han bliver indtil søndag aften og vil tage på opdagelse i København, siger Tour-chefen.

Prudhomme aflagde fra morgenstunden et besøg hos Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), på rådhuset.

Bagefter vandrede han de få meter over på den anden side af H.C. Andersens Boulevard til Tivoli, hvor holdpræsentationen kommer til at foregå om et halvt år.

Sneen væltede ned over ham, og det vil sandsynligvis være et af de forhold, der er anderledes til sommer, når Tour-feltet indtager Danmark.

- Det er perfekt for os, at det sner nu. Det er den nordligste Grand Depart i Tourens historie, så jeg elsker, at det sner her om vinteren, selv om det sikkert er 26-27 grader til juli, siger Prudhomme.

Løbsdirektøren rejser ud af landet igen torsdag aften. Han vil besøge Danmark igen 23.-24. marts, når der er 100 dage til Tour-starten, og han ankommer igen i løbet af maj.

En uge, før cykelfesten går løs, vil Prudhomme udelukkende befinde sig i Danmark.

- Der er altid detaljer, der skal fikses helt frem til det sidste. Også selv om alt er perfekt.

- Der er ting, vi ikke ved nu, og så skal vi hele tiden omstille os i forhold til coronapandemien. Sådan er det med alt lige nu. Vi er dog meget rolige, for vi kan mærke en stor passion og vilje i den danske befolkning til at arrangere Touren, siger Christian Prudhomme.

De første tre etaper af det franske cykelløb bliver afviklet i Danmark.

Efter enkeltstarten i København 1. juli skal feltet over Storebæltsbroen, når ruten på 2. etape går fra Roskilde til Nyborg. 3. etape strækker sig fra Vejle til Sønderborg.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.