Malene Gandrups dagbog - to år med smerte og uvished
Malene Gandrup begyndte at skrive dagbog efter uheldet på håndboldbanen. Følg hendes lange vej tilbage til et nogenlunde normalt liv.
Uddrag fra dagbogen:
16/11-2014
- Jeg slår mit hoved i gulvet i vores håndboldkamp mod SK Aarhus. Jeg hørte et knæk fra min nakke og så besvimede jeg. Jeg vågnede, da vores fysioterapeut var ved mig. Jeg fortalte at det var min nakke og han mærkede efter. Han ville have mig ud på bænken og hjalp mig op på benene. Jeg besvimede igen. Jeg vågnede ved at der var en masse mennesker omkring mig.
- (Ting som jeg har fået at vide bagefter: de ville finde en båre og flytte mig, men så kom der en læge og sagde at de skulle ringe til ambulance og ikke flytte mig)
- Jeg begyndte at mærke en brændende følelse i min højre side af min nakke og mit højre underben begyndte at sove. Lægen tjekkede mig jævnligt om jeg kunne bevæge mit ben og om jeg kunne mærke hans berøring.
- Jeg begyndte at blive mere og mere træt.
- Ambulancen kom og redderne gav mig smertestillende og halskrave på. På sygehuset blev jeg skannet, fordi de havde mistanke om at jeg fået vrid i nakken eller brækket ryggen. Der var dog kun tale om en alvorlig hjernerystelse
17/11-19/11-2014
- Sover hele tiden og kan ikke bevæge mig udenfor mit værelse, som er helt mørkt.
20/11-2014
- Jeg får mig ud af mit mørke værelse med solbriller på og vil med ud at handle. Jeg er ude i en time og jeg går direkte i seng igen i mit mørke værelse på grund af hovedpine, ondt i øjnene og træthed. Jeg tager stadigvæk meget smertestillende, men jeg var nødt til at tage nogle stærkere denne gang. Jeg var nok for tidligt ude.
21/11-2014
- Hovedpine og meget utilpas hele dagen. Jeg tager stadigvæk meget smertestillende. Jeg spiste for første gang ude i køkkenet med familie, men jeg havde solbriller på, da mine øjne ikke kunne tåle for meget lys.
22/11-2014
- I dag skal mit hold spille mod Ringkøbing Håndbold i fjernsynet. Jeg kunne ikke være i hallen, da jeg ikke var frisk nok. Jeg ville gerne se den, så jeg slappede hele dagen. Jeg havde solbriller på, mens jeg så kampen. Jeg kunne kun holde til at se første halvleg, da det blev for meget for mit hoved. Jeg gik ind på mit værelse for at hvile mig indtil vi skulle spise.
- Jeg er stoppet med smertestillende, da min mave ikke kunne tåle det.
- Jeg er begyndt at blive rastløs i min krop, fordi jeg ikke har så stort behov for at hvile mig mere
23/11-2014
- Vågende med hovedpine men den var til at holde ud. Jeg var ikke nødt til at være i et mørkt rum hele dagen, men jeg kunne være i stuen og så lidt fjernsyn med solbriller.
- Det har været en lang uge og jeg er glad for at jeg i dag har kunnet være mere og mere oppe og se lidt fjernsyn igen og være selskabelig.
24/11-2014
- Slappede af hele dagen og så fjernsyn. Hovedpinen blev ikke værre af at se fjernsyn.
25/11-2014
- Tog til lægen. Hun fortalte mig at skulle forholde mig i ro i mest en uge mere. Ingen arbejde eller træning. Hun fortalte mig at jeg nok har forstuvet min nakke, og min hovedpine også kan skyldes spændingshovedpine samtidig med min hjernerystelse. Hun sagde at jeg nok vil have mén efter min hjernerystelse i 6 til 8 uger endnu.
- Når jeg rejser op, er jeg svimmel.
26/11-2014 - 4/12-2014
- De sidste dage har jeg været præget af svimmelhed.
4/12-2014
- Var til læge og her fik jeg at vide at min svimmelhed skyldes at mine fimrehår i øret var ødelagt. Det gør at jeg er svimmel, fordi disse fimrehår har med balancen at gøre.
- Jeg fik lov til at starte på arbejde igen, men kun de timer, som jeg kan holde til
8/12-2014
- Starter på arbejde igen, men jeg kunne kun holde til 2 timer, da jeg fik en voldsom hovedpine som sendte mig hjem i seng.
9/12-2014
- Anden dag på arbejdet. Jeg blev træt i hovedet ved frokosttid, så jeg tog hjem kl. 12. Jeg fik lidt hovedpine, men den gik væk, da jeg fik hvilet derhjemme.
- Jeg startede på behandling af min nakke af vores fysioterapeut. Jeg fik nogle øvelser til at bevæge min nakke, så den kunne blive aktiveres.
- Jeg tog tidligt i seng, da jeg var træt efter behandlingen.
10/12-2014
- Tog hjem kl. 12, da jeg var meget træt og fik lidt hovedpine. Det kunne være en af bivirkningerne af behandlingen i går. Jeg var nødt til at hvile resten af dagen.
11/12-2014
- Tog hjem igen kl. 12, så jeg kunne være klar til at få behandling igen.
- Følte at vores fys kunne tage mere ved, og jeg kunne mærke fremgang, idet jeg kunne begynde at bevæge min nakke mere til siden.
- Jeg føler at det er bedre for mig at cykle frem for at skulle køre bil, når jeg skal af sted. Jeg føler at jeg skal koncentrere mig mere, når jeg skal køre bil i forhold til at cykle. Ved at cykle får jeg ikke så meget hovedpine efter jeg f.eks. er kommet på arbejde.
12/12-2014
- I dag var jeg til lægen. Her fik jeg grønt lys til at begynde til at træne igen fra næste uge. Men det måtte ikke være haltræning, da mit hoved stadigvæk var for følsomt til kontakt og blive rusket. Men lægen sagde at jeg også skulle begynde at forsøge mig frem til, hvad jeg kunne holde til.
- Om aften var jeg ude at spise med nogle af håndboldpigerne, hvor vi herefter var hjemme ved en og spillede pakkeleg. Efter pakkelegen tog jeg hjem, da jeg blev meget træt og jeg kunne begynde at mærke hovedpinen komme.
- Selvom jeg hvilede efter arbejde og lægen, kunne jeg ikke holde en aften i selskab med mange mennesker.
13/12-2014
- Der var meget travlt på mit arbejde, så jeg var på arbejde igen. Jeg kunne holde til at arbejde til kl. 14:30 uden træthed og hovedpine. Da jeg kom hjem var jeg træt i min krop og mit hoved, men der var næsten ingen hovedpine.
- Jeg kunne begynde at mærke små fremstridt hver dag.
14/12-2014
- Var i dag inde i biografen og se ”Hobbitten”. Det tog rigtig meget på mine kræfter. Jeg fik ondt i hovedet og jeg blev rigtig træt. Jeg gik tidligt i seng.
15/12-2014
- Efter næsten 10 timers søvn var jeg udhvilet og jeg havde ikke hovedpine, da jeg stod op.
16/12-2014
- Jeg tog til vores håndboldtræning, hvor jeg cyklede på en spinningcykel i 20 minutter med en gennemsnitspuls på 147 slag pr. minut (ca. 70% af min max-puls). Jeg fik ondt i mit hoved, så jeg stoppede ved de 20 minutter. Hovedpinen gik hurtig væk.
- Vores fysioterapeut kunne begynde at tage hårdt ved min nakke.
17/12-2014
- Stod op med hovedpine, men den aftog i løbet af morgenen. Jeg var rigtig træt i dag, så efter arbejdet sov jeg i lidt over en time og gik tidligt i seng.
18/12-2014
- I dag kunne jeg cykle i 30 minutter med en gennemsnitspuls på 166 slag pr. minut. (ca. 85% af min max-puls). Jeg fik ikke ondt i hovedet, men jeg turde ikke presse min krop mere.
19/12-2014
- I dag har været en meget lang dag med arbejde, cykeltræning og julefrokost med håndboldklubben. Jeg tog hjem kl. 21, hvor jeg tog direkte i seng. Jeg sov næsten 10 timer.
20/12-2014
- Jeg vågnede igen op med hovedpine, så jeg sov det meste af dagen. Jeg skulle til julefrokost med min gamle gymnasieklasse om aften. Her skulle jeg køre selv, og det var første gang siden jeg slå mig, at jeg kørte så langt selv (Silkeborg til Børkop og hjem igen) Det gik rigtig godt. Jeg fik ikke hovedpine, men jeg var træt i hovedet, da jeg kom hjem.
21/12-2014
- I dag var første gang i lang at jeg vågnede uden hovedpine.
- Jeg var for første gang med i hallen til træning. Jeg var med til at kaste sammen to og to, varme målmænd op og en kontraøvelse, hvor jeg løb for mig selv. Så da de andre trænede sammen, var jeg i den anden halvdel af banen, hvor jeg stod på mål. Det var for mig meget svært at hoppe, skyde på mål med en målmand og så score. Jeg kunne mærke at det var længe siden at jeg havde rørt en håndbold.
- Efter træningen tog jeg på arbejde i 3 timer, og det gik rigtig godt.
- Om aften var jeg træt og lidt øm i hovedet.
23/12-2014
- Efter arbejdet var jeg meget træt og havde hovedpine, så jeg tog mig en lur. Efter luren fik jeg det bedre.
24/12-2014
- Jeg vågnede op med lidt hovedpine, men den aftog i løbet af morgen. Jeg valgte så at løbe en tur. Det begyndte at dunke i hovedet, så gik jeg lidt. Da det gik væk, løb jeg lige så stille igen. Jeg skiftede til at gå og løbe.
- Jeg var træt hele dagen, men jeg var frisk nok til at kunne være sammen med min familie og holde juleaften.
25/12-2014
- Jeg løb/gik en tur på 20 min. Jeg kunne ikke holde til mere på grund af en hovedpine, der kom på min løbetur. Den aftog ca. 1 time efter min løbetur.
- Jeg var træt om aften og gik i seng med lidt hovedpine.
26/12-2014
- Vågnede op uden hovedpine.
- Valgte ikke at løbe i dag, da jeg vil undgå hovedpine.
- Hovedpinen kom om aften.
27/12-2014
- Vågnede op uden hovedpine så jeg valgte at prøve at løbe. Turen gik rigtig godt, og jeg kunne løbe hele turen, som varede ca. 30 min..
- Ingen hovedpine om aften.
28/12-2014
- I dag tog jeg til Norge med håndboldholdet. Jeg vågnede op uden hovedpine, og så jeg tog chancen med at træne med til håndboldtræningen. Det gik også godt, men i en skudaktion kunne jeg mærke et knæk i min nakke, og jeg blev i et kort sekund svimmel. Jeg satte mig ud og sundede mig lidt, og da jeg var med igen, gik jeg ned i den modsatte inde og skød på mål for mig selv.
- Jeg fik noget behandling af min nakke om aftenen, og derefter blev jeg træt.
29/12-2014
- Jeg vågnede op uden hovedpine, så jeg trænede med igen i hallen. Det gik rigtig godt og jeg var med hele træningen. De andre spillede kamp, men jeg var ikke med.
- Igen i dag var jeg træt, men det føles mere som en naturlig træthed
30/12-2014
- Havde det rigtig godt i kroppen i dag, så jeg var med til kampen denne dag. Jeg fik 15 min. i første halvleg og 7 min. i anden halvleg. Efter kampen havde jeg det godt og ingen hovedpine.
31/12-2014
- Var rigtig træt i dag. Jeg fik lidt over middag hovedpine (føles som efter en koncert). Jeg sov en middagslur på 3 timer og så var jeg frisk nok til at holde nytårsaften.
1/1-2015
- Sov det meste af dagen, men om aften var jeg til styrketræning med holdet. Her fik jeg nogle styrkeøvelser af min fysiske træner, som ikke skulle belaste mit hoved.
- Det var første styrketræning efter faldet, og det var hårdt at komme i gang igen. Det var hårdt på en anden måde, men for mit hoved var der ingenting.
2/1-2015
- Havde det godt i hovedet efter styrke i går. Jeg var godt øm i kroppen efter lang tids pause fra styrke.
- Var også med til håndboldtræningen i dag.
3/1-2015
- I dag var første kamp siden faldet. Jeg var rigtig spændt på det og især spændt på, hvordan det vil gå med mit hoved.
- Mens jeg sad på bænken kunne jeg mærke at mit hoved begynde at dunke. Det var en følelse, som når man er i dårlig form og blodet ikke kan nå at pumpe hurtig nok rundt.
- Jeg fik 10 min. i første halvleg og 2 min. i anden halvleg. Jeg fik lidt spændingshovedpine da jeg fik pulsen op, men da min krop havde vænnet sig til at pulsen var oppe, gik den væk.
- Jeg havde lidt hovedpine efter kampen, men det var ikke noget jeg var generet af.
4/1-2015
- Vågnede op rigtig træt, men jeg skulle på arbejde. Det skulle jeg nok ikke have gjort, da jeg over middag fik en voldsom hovedpine og jeg fik lidt svimmelhed. Jeg gik tidligt i seng.
- Jeg blev rigtig frustreret over at jeg fik hovedpine dagen efter kampen. Jeg synes ikke at jeg kunne mærke noget i løbet af kampen, og dagene op til var også gået godt.
5/1-2015
- Jeg kunne ikke stå og gå på arbejde i dag, fordi jeg havde hovedpine og jeg var rigtig træt. Fra i går til i dag havde jeg sovet i lidt over 12 timer i steg. Da jeg vågnede havde jeg det fint kun med en hovedpine som hurtig gik væk. Jeg sov en middagslur på 2½ time.
6/7-2015
- Jeg havde det godt i hovedet i dag, så jeg tog på arbejde og til træning. Efter træningen havde jeg lidt spændingshovedpine og træthed.
- Tog det stille og roligt til træningen. Jeg undgik at få pulsen op, så jeg kunne undgå en dunken i hovedet.
8/1-2015
- Jeg var rigtig træt i min krop, men jeg tog alligevel til træning. Jeg kunne ikke få mig selv til at melde afbud, nu hvor jeg endelig var godt i gang med træningen igen. Det gav så bagslag ved at det begyndte flimre for mine øjne og jeg fik det rigtig dårligt.
- Jeg fik behandling af min nakke af vores fys og han vil sende mig videre til en kiropraktor. Kiropraktoren ville kunne finde ud af om der sad noget forkert i nakke.
- Det var meget frustrerende i dag. Jeg prøvede at ignorere min træthed og hovedpine, fordi jeg bare gerne ville træne. Jeg havde ikke lyst til at bakke ud af træningen eller melde nu hvor jeg var frisk igen. Men jeg måtte erkende at jeg nok ikke var helt frisk endnu.
9/1-2015
- Var til kontrol ved min læge i dag. Jeg havde håbet på at hun ville sige: det skal bare trænes væk. Men hun gav mig en løftet pegefinger og sagde at jeg ikke måtte træne før jeg ikke havde hovedpine hele dagen. Hun gav desuden en henvisning til en neurolog, så jeg kunne få tjekket om der var noget galt med hjernen nu hvor jeg havde fået et slags tilbageslag. Hun fortalte at det kunne være nødvendigt at tage nogle dage fri fra arbejde, så jeg kunne få hvilet mig og få sluppet af med min hovedpine.
- Jeg havde regnet med det, hun sagde til mig denne dag, men jeg havde da håbet på noget andet. Det var lidt af et nederlag for mig, at jeg ikke måtte træne. Træning har altid var en stor af mit liv, og det har været utrolig svært for mig at skulle starte forfra igen. Det at jeg har været ude i 4 uger, hvor jeg intet har kunnet lave til at kunne cykle var en sejr for mig. Så at få at vide at jeg ikke kunne træne igen, slog mig lidt ud. Jeg havde godt set det komme, men det var en tanke, jeg helst ikke ville tænke på.
- Men på den side kunne jeg mærke på kroppen og hovedet at det havde brug for hvile, men det var svært at acceptere. Jeg havde mest til at løbe eller bare gøre et eller andet fysisk, men min hovedpine var meget kraftig og jeg kunne næsten ikke være i min krop.
12/1-2015
- Jeg tog på arbejde i dag, så jeg kunne tage med holdet til Nykøbing, hvor vi skulle spille kamp. Selvom jeg havde hovedpine det meste af dagen, prøvede jeg at ignorere smerten. Jeg skulle ikke spille med, men jeg ville kunne holde til at sidde hjemme og følge en opdatering.
- Jeg sov hele vejen derover og hele vejen vej igen.
- Jeg havde ørepropper i mine ører, fordi jeg ikke kunne holde til larmen
- Jeg ville ønske, at jeg var med inde på banen, hele min kroppen hoppede og dansede, men jeg glædede mig os samtidig med at kampen var færdig, så jeg kunne komme ud i bussen, så jeg kunne sove.
13/1-2015
- Jeg var nødt til at tage mine symptomer seriøse, så jeg sygemeldt mig fra arbejde igen.
- Jeg snakkede med mit forsikringsselskab og de kunne anskaffe mig en tid ved en neurolog den 15/1 (torsdag).
14/1-2015
- Var ved kiropraktoren for første gang. Vi fik en snak om, hvad der var sket, så han kunne finde ud af om min hovedpine stammede fra min nakke eller om det var fra hjernerystelsen. Han vurderede, at hovedpinen stammede fra hjernerystelsen, men da han mærkede hvor spændt jeg var i min nakke, mente han også at noget af smerterne kunne stamme fra nakken. Han sagde at den var hård som beton. Jeg var ved at besvime, da han behandlede mig.
- Jeg kunne allerede mærke at hans hårde behandling gav resultater. Jeg følte mig bedre i nakken og hovedet, men jeg var samtidig smadret i hele kroppen, så jeg sov og slappede af resten af dagen.
15/1-2015
- Neurologen lavede en masse test på mig, og heldigvis viste det ikke tegn på nogen hjerneblødning eller noget galt med hjernen. Men han ville gerne have en skanning af mit hoved alligevel, men det blev en anden dag.
- Jeg blev rigtig lettet efter jeg havde snakket med neurologen. Det at jeg fik at vide at det var normalt at have hovedpine, svimmelhed og synsbesvær var ”normalt”, da en hjernerystelse tager ca. 3 måneder at komme sig over.
- Det at jeg fik lov til at træne igen var en rigtig god nyhed. Jeg skal dog stadigvæk lytte til min krop og ikke presse den for meget. Jeg ville dog stadigvæk ønske at han kunne fjerne mine symptomer, så jeg kunne træne fuldt ud, men jeg var lykkelig over at få ”tilladelse” til at træne håndbold.
16/1-2015
- Tid ved kiropraktoren igen. Jeg glædede mig så meget til at få behandling, fordi jeg kunne mærke at hovedpinen blev mildere. Jeg nævnte for ham at jeg havde lidt synsbesvær og så trykkede han på nogle muskler bag på hovedet. Han kaldte dem ”tryk-punkter”. Jeg var meget spændt op, og han fortalte, at det kunne godt være årsag til mit synsproblem.
17/1-2015
- Jeg følte mig helt frisk, da jeg vågnede i morges. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst stod op og havde det godt i hele min krop, og at jeg kunne være i min egen krop. Jeg sad bag bænken, da holdet spillede om lørdagen mod Viborg. Det gik nogenlunde med at være i hallen med musik og larmen. Jeg var lige nødt til at gå ud i omklædningsrummet.
21/1-2015
- Efter håndboldtræningen mandag og tirsdag havde jeg det rigtig godt. Jeg er begyndt at tro på at jeg snart er tilbage igen, hvor jeg kan træne med uden bekymring.
22/1-2015
- Efter kiropraktoren fik jeg det skidt med ubehag i kroppen og hovedpine. Jeg sagde fra til træning, da jeg ikke må træne, hvis jeg har hovedpine.
- Jeg var ikke bekymret efter jeg fik det skidt. Jeg har snakket med en fra holdet, og hun har også oplevet at få det skidt efter en behandling. Så jeg slappede bare efter og så sov jeg det meste af dagen.
27/1-2015
- Jeg var til MR-skanning i dag. Op til skanningen havde jeg mange bekymringer, og jeg havde svært ved at sove. Jeg glædede mig til at det var overstået, så neurologen kunne give mig ordentlig besked
- Efter skanningen fik jeg det meget bedre i kroppen, og jeg følte, at nu kunne det kun gå fremad.
29/1-2015
- I dag skulle vi spille mod FC Midtjylland. Hele min krop skreg på at skulle spille med. Jeg havde gjort mine forberedelser mere grundigt denne gang, og jeg var klar mentalt.
- Jeg var ved kiropraktoren om morgen, og jeg fik en god snak med ham. Han meldte mig klar med nakken, men han var stadigvæk bekymret for mit hoved.
- Jeg manglede kun et opkald før at jeg følte mig 100% klar til kampen, og det opkald fik jeg heldigvis. Neurologen ringede og forklarede at alt så normalt ud. Jeg skulle dog stadigvæk lytte til mit hoved.
- Jeg blev så lettet efter min snak med neurologen. Nu var jeg klar til at skulle spille kamp i aften.
- Jeg fik spilletid, men jeg kunne mærke at formen ikke var der. Jeg fik det dårligt, men det føltes som når man er i dårlig form.
30/1-2015
- Her dagen efter var jeg meget træt i min krop og mit hoved. Jeg kunne mærke at jeg skulle passe på med ikke at overbelaste min krop for meget. Så kunne jeg undgå at få den ”dårlige” hovedpine.
- Jeg var lettet i dag, da jeg havde det godt i kroppen og hovedet. Nu vidste jeg at det kun er tiden, som er afgørende nu, om hvornår jeg 100% frisk.
4/2-2015
- Jeg var til kiropraktor i dag, og han sagde, at der snart ikke mere, som han kan gøre. Nakken var ved at være løsnet op. Det glædede mig for jeg føler at det er nakkens skyld, at jeg stadigvæk døjer med hovedpine. Der går flere dage mellem at jeg har hovedpine, men det passer med at jeg enten skal til kiropraktor eller til fys, som kan løsne op.
17/1-2015
- I dag var jeg til kiropraktoren og det trængte jeg til. Jeg var begyndt at få hovedpine igen, og jeg døjer stadigvæk med lidt svimmelhed. Men han var ikke bekymret, men han sagde, at jeg skulle komme til ham igen.
Juni 2015
- Jeg tog til Japan med mit nye hold, og her trænede vi rigtig meget. Jeg tog ved lære af min ferie i sidste måned, så jeg fik sørget for at få en masse søvn. Når jeg sørgede for at få en masse hvile, kunne mit hoved og krop godt holde til at træne en masse.
Juli 2015
- Jeg føler mig endelig tilpas i min krop igen. Så længe jeg sørger for engang i mellem får behandling af min nakke, kan jeg godt holde hovedpinen væk
- Når jeg bliver træt, får jeg stadigvæk lidt hovedpine og ondt i mit venstre øje. Men jeg er ved at kende min grænse, og det er noget jeg er ved at vænne mig til.
September 2016
Nu er det ved at være længe siden min hjernerystelse.
Jeg er begyndt på at studere på universitet, og det har krævet tilvænning, da jeg kan mærke at jeg ikke kan koncentrere mig på samme måde som kunne i gymnasiet.
Jeg begyndte at gå ved en coach, hvor jeg fik redskaber til at styre mine tanker/bekymringer, og til at strukturer min hverdag.
Jeg er nået til det punkt i ”forløbet”, at jeg gerne vil være på den anden side, hvor jeg ikke skal tænke over min hjernerystelse og lade den styre min hverdag alt for meget. Og frem for alt vil jeg væk fra ”hende som slog hovedet”.
Jeg har stadigvæk brug for at hvile mig og gå tidlig i seng, idet jeg kan mærke at min krop ikke fungere optimalt, hvis jeg passer min søvn.