Rio var en rodebutik, men den var værd at besøge
Bag den problemfyldte facade evnede Rio de Janeiros at huse det store OL-show, selv om der undervejs poppede mærkværdige og bizarre op. Men sådan er OL.
RIO DE JANEIRO — Publikum i hallen gik amok. Stig-Inge Berge begyndte at danse en særegen koreografi, nærmest en træskodans, hvorefter han stormede rundt og viftede med det norske flag.
Den 33-årige nordmand havde vundet bronzemedalje i brydning i 59 kg-klassen, og det var vel blot glæde over bedriften, en af de få norske medaljer ved dette OL. Eller…